Norwegian kæmper stadig med at fylde sine fly

Det økonomisk pressede Norwegian øgede antallet af passagerer betydeligt i 2018, men stadig mange tomme sæder.

Det økonomisk pressede Norwegian øgede antallet af passagerer betydeligt i 2018, men stadig mange tomme sæder.
Norwegian kæmper stadig med at fylde sine fly. (Arkivfoto) Foto: TT News Agency/Reuters
Norwegian flyver stadig langt flere passagerer, men har også flere tomme sæder. Det gælder både for december og for 2018 som helhed, viser nye tal fra flyselskabet.For hele året fløj 13 procent flere - eller samlet 37,3 millioner passagerer - med Norwegian. I december steg passagerantallet med 15 procent til 2,8 millioner.- Trafiktallene for 2018 viser, at Norwegians internationale fodaftryk bliver stadig stærkere i tråd med koncernens strategi. - Norwegian har foretaget betydelige investeringer i løbet af året og går nu ind i en fase med betydelig lavere vækst, skriver Bjørn Kjos, direktør for Norwegian, i en pressemeddelelse.
Norwegian har brugt milliarder på at vokse kraftigt de seneste mange år. Men passagervæksten har ikke kunnet følge med de mange nye fly og mange nye ruter.I 2018 var det gennemsnitlige antal fyldte sæder - kabinefaktoren - på 85,8 procent. Det var et fald fra 87,5 procent i 2017. Og for december lød kabinefaktoren på beskedne 78,6 procent, også et fald.Sidste år modtog Norwegian 25 nye fly og startede 35 nye ruter. Den store ekspansion har dog kostet mange penge, og der er tvivl om, hvorvidt Norwegian kan holde skindet på næsen og leve op til kravene til sin 30,1 milliarder norske kroner store gæld.Derfor er Norwegian begyndt at sælge fly og har startet en milliardstor spareplan.- Konkurrencen i luftfart har også i 2018 været hård, og kombineret med en høj oliepris og andre operative udfordringer har det påvirket vores resultater, skriver Bjørn Kjos.Mandagens er endnu et sløjt kapitel i historien om det pressede Norwegian, siger aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen.- Dagens tal er rædsomme. Noget af det, der kunne hjælpe Norwegian, er, hvis de kunne hæve priserne. Men det hjælper jo ikke noget, hvis det får passagererne til at blive væk. Så det er virkelig en udfordring for Norwegian, siger han.- Norwegian har været i en krise længe. Havde man ikke fået 1,3 milliarder norske kroner sidste år, så havde de ikke været flyvende i dag.Jacob Pedersen mener dog ikke, man skal være nervøs for at købe billetter hos selskabet.- Norwegian forsvinder ikke fra landkortet. De har et meget stærkt brand. Og er der ikke nogen, der vil overtage det, så er der penge i Norge til at holde dem kørende, siger han./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.