Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Neel Rønholt ude af Vild med dans: Jeg håber at give slip på perfektionismen

Det er slut for Neel Rønholt i "Vild med dans". Hun har lært meget om sig selv ved at deltage i programmet.

Det er slut for Neel Rønholt i "Vild med dans". Hun har lært meget om sig selv ved at deltage i programmet.
Skuespilleren Julie Ølgaard var hurtig til at give sin veninde Neel Rønholt et kram, efter det blev til et farvel med "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke til en semifinale for skuespillerinden Neel Rønholt og hendes dansepartner, Michael Olesen, som fredag aften røg ud af "Vild med dans".

Parret er ærgerlige over ikke at gå videre, men Neel Rønholt har alligevel lært meget om sig selv ved at være med i programmet.

- Grunden til, at jeg har været glad for at være med i det her program, er, at jeg har lært nogle ting. Nu kan jeg forhåbentlig fremadrettet give lidt slip på perfektionismen, siger Neel Rønholt efter showet fredag aften.

I starten af programmet slog skuespillerinden ofte sig selv i hovedet over fejl og har også gjort det meget i sin karriere som skuespiller.

Det vil hun arbejde på at lade være med i fremtiden.

- Det bedste (ved at være med i programmet, red.) har været at møde Michael, og derefter er det den udvikling, jeg har haft med at kaste mig ud i noget, som jeg ikke kunne finde ud af. Jeg håber, at det kan inspirere andre til ikke at være så bange for at begå fejl, siger hun.

Neel Rønholt og Michael Olesen lå i midten af feltet efter dommerkaraktererne, men måtte give fortabt i omdansen til tv-værten Christopher Lessø og Karina Frimodt.

Rønholt og Olesen mener, at niveauet er tårnhøjt i denne sæson.

- Folk er så dygtige. Jeg synes ikke, det er en skam at ryge ud til det her felt. Jeg under alle de andre at være med, siger Neel Rønholt.

Michael Olesen er enig.

- I de 13 år, jeg har lavet "Vild med dans", har der ikke været så mange gode par som nu, siger han.

Parret er enige om, at det bliver specielt at vågne op lørdag og ikke tænke på dans. De skal dog lave en optræden til finalen i Horsens.

- Noget, der er godt ved at ryge ud nu, er, at vi ved, vi skal danse i finalen. Pausen vi får er ikke så lang, så man når ikke at få de vildeste abstinenser, siger Neel Rønholt.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.