National Geographic har 100 millioner følgere på Instagram

Det er første gang, at et mediebrand har opbygget en så stor gruppe af følgere på det sociale medie.

Det er første gang, at et mediebrand har opbygget en så stor gruppe af følgere på det sociale medie.
Mediebrandet National Geographic, der især fokuserer på natur, geografi og forskning, er klatret godt op på listen over de konti på det sociale medie Instagram med flest følgere. Med over 100 millioner slår National Geographic samtlige mediebrands i antal følgere. På billedet ses amerikaneren Alex Honnold friklatre på den næsten lodrette monolit El Capitan i Yosemite National Park i den amerikanske delstat Californien. Foto: Jimmy Chin/Ritzau Scanpix
Med unikke billeder fra havets dyb, tårnhøje bjergtinder og alt derimellem forsøger mediet National Geographic at fascinere folk over hele verden.Den mission er tilsyneladende lykkedes godt blandt brugere af billed- og videomediet Instagram, hvor det er lykkedes National Geographic at skaffe over 100 millioner følgere.Det er første gang, at et medie krydser den gyldne grænse.Milepælen begejstrer Gary Knell, der er formand i National Geographic Partners.
- Vi er taknemmelige for og opmuntrede af, at 100 millioner mennesker gerne vil have National Geographic lige ved hånden.- Drevet af vores dedikerede fans og umådeligt talentfulde fotografer bruger vi Instagram til at vise vores verden gennem bjergtagende billeder, der inspirerer mennesker til at tage vare på planeten, siger han i en pressemeddelelse.Med i gruppen, der har flere end 100 millioner følgere på Instagram, er blandt andre sangerinden Selena Gomez og skuespiller Dwayne "The Rock" Johnson, som har henholdsvis 146 millioner og 132 millioner følgere.National Geographic blev grundlagt i 1888, da en gruppe videnskabsmænd gik sammen om at skabe et tidsskrift, der kunne øge og udbrede kendskabet til geografi.I dag udkommer magasinet på 31 forskellige sprog og har efter eget udsagn 50 millioner læsere på verdensplan.Foruden magasinerne producerer selskabet blandt andet også tv-indslag, verdenskort og undervisningsmateriale.Ifølge Gary Knell er National Geographic afhængige af de fantastisk fotos, som selskabets tilknyttede fotografer fanger og deler på daglig basis.- National Geographic og fotografering er gået hånd i hånd, lige siden vi først udgav fotos i vores magasin i 1889. - Dengang blev vi anset for at være pionerer, og gennem Instagram her 130 år senere finder vi nye måder at skabe banebrydende visuelle historiefortællinger på, siger han.Derfor fejrer mediet den enorme tilslutning med en fotokonkurrence. Brugere på Instagram opfordres til at dele et billede på sin profil og indsætte teksten "#natgeo100contest".Vinderen kommer på en fototur til Tanzania./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.