Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Mikkel Kessler har danset sin sidste omgang i Vild med dans

Fredag aften blev Mikkel Kessler slået ud af "Vild med dans", hvor der nu kun er fem par tilbage

Fredag aften blev Mikkel Kessler slået ud af "Vild med dans", hvor der nu kun er fem par tilbage
Mikkel Kessler har danset sine sidste trin i denne sæson af "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter et par anderledes aftener de to forgangne fredage, hvor ingen par skulle forlade "Vild med dans", var det i aftenens show igen alvor for de seks tilbageværende dansepar.

Den helt store lommeregner skulle i brug for at finde aftenens afgørelse, da dommerkarakterer og sms-stemmer fra de to sidste programmer talte med.

I omdansen skulle Mikkel Kessler og partneren Mille Funk kæmpe mod sangerinden Coco O. og hendes partner Morten Kjeldgaard.

Bokseren var også i omdans sidste gang, et par skulle forlade programmet for tre uger siden.

Denne gang blev den tidligere bokser ikke reddet af gongongen, og parret måtte derfor sige farvel.

Det par, der fik mest kritik af dommerne, var da også Mikkel Kessler og Mille Funk. Parrets slowfox scorede de laveste karakterer, mens Coco O. fik et par rosende ord med på vejen fra dommerne for hendes og partnerens rumba.

De fem tilbageværende par kan nu begynde at skimte finalen.

Forud for afgørelsen havde parrene været på gulvet i stilarter såsom rumba, pasodoble og slowfox, mens tv-værten Christopher Læssø og partneren Karina Frimodt havde fået lov at danse deres ønskedans.

Mest begejstret var dommerne for Jakob Fauerby og Silas Holst, der scorede maksimum point fra dommerne for deres pasodoble. Dommer Marianne Eihilt kaldte dem skarpe, velforberedte og smagfulde.

Ud over de ovennævnte stilarter skulle parrene også på gulvet i en holddans, hvor der blev danset til musikken fra Disney-klassikerne "Aladdin" og "Den lille havfrue".

Vinderne af holddansen kunne lægge to ekstra point til den samlede stilling, men de ekstra point ændrede ikke noget.

"Vild med dans" sendes fredag aften klokken 20.00 på TV2.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.