Maria Montell: Der skal meget til at vælte mig af pinden

Sangerinden fandt sig selv, da hun slap brandet som popprinsesse og gik sin egen - lidt hemmelige - vej.

Sangerinden fandt sig selv, da hun slap brandet som popprinsesse og gik sin egen - lidt hemmelige - vej.
Maria Montell fylder 50 år den 17. januar. Foto: Christina Birch/Free
Hun var kun syv-otte år gammel, da hun skrev sine første sange, men trods den unge alder var der ingen tvivl at spore: Maria Montells fremtid lå i musikken.Den 17. januar fylder sangerinden 50 år.Hun voksede op i Espergærde i et hjem, hvor faren spillede klarinet, broren spillede trommer, og hvor moren altid gad at lytte og klappe.- Jeg vidste, fra jeg var ret lille, at jeg gerne ville lave musik. Jeg skrev små sange, som jeg sang for min undulat, Duller, som jeg elskede meget højt, siger Maria Montell og smiler.Siden begyndte hun at spille orgel og fik undervisning i sang, og da hun nåede gymnasiealderen, havde hun allerede habil erfaring i at stå på scenen.Hun gik i 2. g, da en svensk producer fik øjnene op for hendes talent og tilbød hende at lave en single. Maria Montell havde varmet op for Sanne Salomonsen i Humlebæk Hallen sammen med sit gymnasieband, Remis Du Nord, men det 16-årige stjerneskud var mere end klar til at lade det tarvelige kælderlokale under børnehaven i Fredensborg, hvor hun øvede med sit band, erstatte af en solokarriere på de store scener.- Jeg var på vej mod stjernerne!, siger hun og slår ud med armene, mens hun griner.Så hurtigt gik det dog ikke.
Selv om den lokale bager i Espergærde udgav singlen "Jeg satser på dig", og den også blev spillet i radioen, var der stadig et stykke vej til gennembruddet.Da Maria Montell blev færdig i gymnasiet, købte hun en mikrofon, drog til Spanien og bankede på dørene hos forskellige natklubber, til hun fik et job.Her lærte hun, hvad det ville sige at være professionel sangerinde - at kunne sine tekster, performe og favne et publikum. Tilbage i Danmark sang hun tyggegummireklamer for at få lov at indspille i studiet hos Morten Remar og udgav albummet "Jeg er her for dig". Men det var med albummet "Svært at være gudinde", at hun for alvor slog igennem.Sangen "Imens hun sang (Di da di)" gik ikke bare ind på hitlisterne i Danmark og Sverige, men vakte så meget opmærksomhed, at Maria Montell kunne indspille den på både engelsk og spansk. Og så var vejen til udlandet banet.- Jeg arbejdede mange år på det album, fordi vi lavede det på flere sprog, fortæller sangerinden.Men det var ikke kun udlandet, der fik øjnene op for Maria Montell. Det gjorde kronprins Frederik også.- Jeg tænkte: "Nå ja, han var da meget sød, vi kunne da godt ses lidt". Men så blev det lidt mere alvorligt, vi blev kærester, og så boede jeg lidt på Amalienborg og prøvede det.- Det var fantastisk på mange måder, og det gav mig muligheden for at se mange ting med nye øjne, forklarer hun.Men opmærksomheden kom bag på hende. - Der var så mange meninger, og pludselig handlede de om mig og ikke om min musik: hvordan jeg så ud, og hvor jeg kom fra, at jeg var en provinspige fra en jævn familie. Det var hårdt, siger sangerinden, der med egne ord måtte "en smule til psykolog", da forholdet var forbi.I dag kan hun se, at hun lærte noget af det.- Jeg har nok altid troet på det bedste, så det kom virkelig bag på mig, at folk kunne være sådan der. At de kunne have så mange meninger om mig, når de ikke vidste, hvem jeg var. Men verden var ikke så lyserød og uskyldig, som jeg troede, siger hun.Det næste album, "Thinking Positive", blev indspillet hos topproducere i USA og Sverige, men alligevel kunne sangerinden mærke, at hun ikke havde fundet sin helt rigtige hylde i popmusikken.- Det var et virkelig godt produceret popalbum med nogle stærke sange, men alligevel blev jeg høvlet ned i pressen. Så besluttede hun at gå sin helt egen vej. På sit eget label udgav hun bossa-albummet "Bossa for my baby". På det tidspunkt havde hun mødt skuespilleren og filminstruktøren Tomas Villum Jensen og var gravid med deres første barn.Albummet fik fine anmeldelser, og Maria Montell kunne mærke, at hun var mere end klar til at slippe brandet som popprinsesse og begive sig ud ad en ny vej. - Det passede mig meget godt at lave noget, der var lidt hemmeligt og på musikkens præmisser, siger hun.I alt er det indtil videre blevet til otte soloalbum for sangerinden. I 2018 udkom hun med sit seneste album, "Soy Maria", men hun har også gjort sig erfaringer med at skrive musik til andre, og så har hun stadig travlt med at turnere Danmark tyndt.Ved siden af karrieren har hun ad flere omgange involveret sig i udviklingsarbejde i Afrika sammen med sin mand.Ægteskabet med Tomas Villum Jensen, der nu har varet i mere end 13 år, har desuden båret endnu to børn med sig.I dag bor parret og børnene på landet i Nordsjælland med hunden Fine, udsigt over marker og en kæmpe baghave.Her har Maria Montell fundet ro.- Jeg kan godt mærke, at nu er jeg ikke hende den unge blonde længere, nu er jeg hende den midaldrende dame. En voksen dame på 50 år. Det er lidt skræmmende, samtidig med at jeg egentlig godt kan lide det.- Jeg kan mærke, at der skal meget til at vælte mig af pinden. Jeg føler, jeg har fået en styrke af alle de ting, jeg har oplevet i mit liv. Og jeg føler, jeg har en masse at give, siger hun./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.