Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Løvens hule-stjerne: Jeg er gået fra nutella til sensuella

Iværksætter Birgit Aaby er blevet mindre bange for at give noget af sig selv, når hun går på dansegulvet.

Iværksætter Birgit Aaby er blevet mindre bange for at give noget af sig selv, når hun går på dansegulvet.
Birgit Aaby og Frederik Nonnemann dansede rumba i fjerde program af "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hver uge bliver nydanserne i "Vild med dans" kastet ud i at lære nye dansetrin på rekordtid.

Men for den 51-årige iværksætter Birgit Aaby er det ikke kun trinnene, som er udfordrende.

Dansekonkurrencen har nemlig tvunget "Løvens hule"-stjernen igennem en proces, hvor hun er kommet i bedre kontakt med sin feminine side.

- Jeg er den ældste, der er tilbage, og jeg er heller ikke den tyndeste. Så jeg skal lære mig selv at holde af mig selv og finde min feminine side frem.

- Det er grænseoverskridende at gå ud og give noget af sig selv på så ukendt grund. At gå ud og gøre sig selv så sårbar på et dansegulv, hvor der er så mange mennesker, der sidder og ser med.

Fredag var hun sammen med sin professionelle dansepartner, Frederik Nonnemann, på gulvet i en rumba. Og den dans har da også krævet lidt ekstra af Birgit Aaby, der har skullet finde sin feminine side frem.

- Jeg skal finde den dybt inden i. Det er super, super hårdt, men det er fantastisk og en gave at få lov til at arbejde med det.

- Jeg er gået fra nutella til sensuella, siger iværksætteren om sin egen udvikling, inden hun bryder ud i et stort grin.

Også Birgit Aabys partner i programmet, Frederik Nonnemann, kan mærke, at iværksætteren har været igennem en stor udvikling i de første uger af dansetræningen i forbindelse med "Vild med dans"

- I starten grinede Birgit (Aaby, red.), når hun blev nervøs. Det var meget sødt, men det var også en forsvarsmekanisme. Nu er det som om, at hun har fundet ud af, at det ikke er farligt.

- Hun er ikke så bange for at give noget af sig selv og være i det. Hun stoler mere på sig selv og tør blotte sig. Det gør det meget mere rart at være med hende på gulvet, siger den professionelle danser.

"Vild med dans" bliver sendt på TV2 hver fredag klokken 20.00.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.