Løkkes mindeord: Hvem har ikke drømt om at gøre som Kløvedal?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) takker i et mindeord Troels Kløvedal for at dele sit eventyr.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) takker i et mindeord Troels Kløvedal for at dele sit eventyr.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har søndag udsendt mindeord om eventyreren Troels Kløvedal, der er død i en alder af 75 år. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
- Troels Kløvedal har taget os med til steder, som de færreste af os ellers ville komme. Fra Grønlands kyster til fjerntliggende øer i det Indiske Ocean. En formidler af Guds nåde.Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et mindeord om eventyreren, skipperen og forfatteren Troels Kløvedal, der lillejuleaftensdag er afgået ved døden.Han takker samtidig Troels Kløvedal for at dele sit eventyr.- Hvem af os har ikke drømt om at gøre som Troels Kløvedal? Stævne ud på det åbne hav og lade vinden og strømmen føre os på vej. Lade eventyret råde.
- Det var nemlig det, Troels Kløvedal gjorde – han lod eventyrlysten tage styringen i sit liv, skriver statsministeren.Troels Kløvedal sov søndag formiddag stille ind i en alder af 75 år. Han var omgivet af sine fem børn og sin kone, Else Marie.Han led af den uhelbredelige sygdom als og lungesygdommen bronkiektasi. Symptomerne på als mærkede han første gang i 2015.Lars Løkke Rasmussen ønsker sømanden god vind på hans sidste sejlads.- Lysten til at stævne ud i verden er gået i arv til hans børn og børnebørn. Selv om Troels Kløvedal ikke er her længere, så bærer de hans ånd med videre på nye eventyr på de syv verdenshave. - En smukkere arv kan man næppe efterlade sig. Tak, fordi du delte dit eventyr med os, Troels, skriver statsministeren.Troels Kløvedal købte i 1967 sammen med nogle venner sejlskibet "Nordkaperen". Formålet var at rejse ud og se verden ved selvsyn for at se, om det, der stod i aviserne, var sandt.- Jeg håber, at han fandt nogle svar derude, skriver Lars Løkke Rasmussen. Kløvedal har været på tre jordomsejlinger med skibet, og oplevelserne om bord og på land undervejs er blevet skildret i både bøger og tv-programmer.Troels Kløvedal har testamenteret "Nordkaperen" til sine fem børn og ti unge styrmænd- og kvinder, som alle har lånt skibet i en længere periode og derfor kan gå lige om bord og sejle det./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.