Løkke melding om SV-regering er befriende for borgmester

Venstre-borgmester i Herning har længe ønsket sig en regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre.

Hernings borgmester, Lars Krarup (V), har længe ment, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bør gå efter at danne regering med Socialdemokratiet.

Derfor synes han, at det er befriende og modigt, at hans partis formand i en ny bog åbner for muligheden for at indgå i en SV-regering.

- Det er en god melding. Hvis man følger med i politik og kigger på de politiske systemer rundt om i verden, så er der mange eksempler på, at fløjene vinder frem, og der er uro og ustabilitet, siger Lars Krarup.

- Så jeg synes, det er mere relevant end nogensinde før at tænke tanken og måske også realisere en regering hen over midten, siger borgmesteren, som påpeger, at der er masser af eksempler fra kommunerne, hvor man også løser problemer sammen hen over den politiske midte.

Lars Løkke Rasmussen siger, at hans førsteprioritet fortsat at danne en borgerlig-liberal regering.

Men han mener samtidig, at Danmark er bedre tjent med at bygge broer over midten i stedet for at give for meget magt til yderpartierne.

Det glæder Lars Krarup.

- Problemet på Christiansborg er jo, at der er mange, der har været medlem af DSU og VU (Socialdemokratiets og Venstres ungdomspartier, red.), og som er opfostret med, at man skal være hinandens modstandere, siger han.

- Der er det bare, at jeg opfordrer til, at man kigger hen over det og ser på, hvad der er de bedste løsninger for vores samfund.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.