Lisa Ekdahl gæster Danmark næste år

Sangerinde Lisa Ekdahl spiller to koncerter i Danmark i 2019. 8. maj i København og 9. maj i Randers.

Sangerinde Lisa Ekdahl spiller to koncerter i Danmark i 2019. 8. maj i København og 9. maj i Randers.
Lisa Ekdahl har udgivet 11 soloalbums. Det første i 1994 og det seneste i 2018. (Arkivfoto) Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Lisa Ekdahls selvbetitlede debutalbum fra 1994 fylder 25 år i 2019, og det fejrer den svenske sangerinde med to koncerter i Danmark. 8. maj spiller Ekdahl i DR Koncerhuset, og 9. maj gæster hun Værket i Randers. Den svenske sangerinde vil på jubilæumsturnéen spille debutalbummet, der blandt andet indeholder viseklassikeren "Vem vet", fra start til slut.
Publikum kan til koncerterne også opleve hendes nye engelsksprogede album "More of the Good", der blev udgivet i november. Albummet fik fire stjerner i Gaffa, der blandt andet skrev:- Lisa Ekdahl viser ganske enkelt klasse på "More of the Good", der er et studie i musikalsk perfektion.Ekdahl er især kendt for sin bløde stemme, stærke tekster og særlige skandinaviske skrøbelighed. Hendes musik rummer en blanding af den svenske visetradition, pop og jazz. Hun har gennem de seneste 25 år både leveret nationale og internationale hits. "Vem vet" lå nummer et på hitlisten i Sverige i 1994. Samme år vandt hun prisen som årets bedste kunstner i landet.ICO Concerts skriver i en pressemeddelelse, at Ekdahl i 1994 smed hele sit debutalbum i skraldespanden og krævede at få det genindspillet.Før hun skabte debutalbummet, var hun blot korsanger for svenske Toni Holgersson. Deres stemmer fungerede dog ikke sammen, og i stedet skrev hun under med pladeselskabet EMI. Billetsalget til de to koncerter begynder 5. december klokken ti./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.