Leonardo DiCaprio i Cannes: Jeg har følt mig som en outsider

I "Once Upon a Time... in Hollywood" spiller stjernen en outsider. Det er en rolle, han kan genkende.

I "Once Upon a Time... in Hollywood" spiller stjernen en outsider. Det er en rolle, han kan genkende.
Leonardo DiCaprio kan godt genkende følelsen af at være en outsider i branchen. Foto: Sebastien Berda/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften i Cannes var der premiere på Quentin Tarantinos nye film "Once Upon a Time... in Hollywood", som har Brad Pitt og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne.

I filmen, der foregår i 1969, spiller Leonardo DiCaprio en afdanket skuespiller og Brad Pitt hans trofaste stuntmand gennem mange år.

De prøver at redde deres karrierer i Hollywood, hvor tiderne skifter, og der pludselig ikke er plads til de gamle helte. De føler sig som outsidere, og det er en følelse, Leonardo DiCaprio kan genkende.

- Jeg tror, at alle os her ved bordet på et tidspunkt har følt os som outsidere i filmindustrien, siger Leonardo DiCaprio ved pressemødet på filmen i Cannes, hvor den årlige filmfestival lige nu finder sted.

Her sidder blandt andet Brad Pitt, Quentin Tarantino og skuespillerinden Margot Robbie.

- Denne her film er en kærlighedserklæring til outsiderne, og det var det mest rørende for mig i historien, siger Leonardo DiCaprio.

I filmen spiller han for første gang sammen med Brad Pitt, og det har været en stor fornøjelse.

- Det var enormt nemt og behageligt at arbejde sammen med Brad. Vi er fra samme generation, og vi kom frem på cirka samme tid, siger skuespilleren.

- Quentin (Tarantino, red.) gav os en utrolig forhistorie på karaktererne, om hvordan, de har arbejdet sammen og er blevet venner, om hvordan de er kommet frem i industrien og nu føler sig uden for den og føler sig som outsidere i den nye æra i Hollywood, siger han.

Det er anden gang, Leonardo DiCaprio har arbejdet sammen med Quentin Tarantino. Første gang var i "Django Unchained" fra 2012. Om instruktøren siger Leonardo DiCaprio:

- Der er få mennesker i verden, der ved så meget, ikke bare om filmhistorie, men også om musik og tv. Det er som at åbne en computerdatabase. Hans viden er ufattelig.

Quentin Tarantino vandt i 1994 Guldpalmen i Cannes for "Pulp Fiction". Om han kan gøre det igen, bliver afsløret på lørdag, når priserne deles ud.

"Once Upon a Time... in Hollywood" har dansk premiere den 15. august.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.