Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Lars Mikkelsen laver julefilm med tv-vært og komiker

Den danske skuespiller arbejder sammen med Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller i ny Netflix-film.

Den danske skuespiller arbejder sammen med Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller i ny Netflix-film.
Lars Mikkelsen lægger stemme til karakteren Klaus i Netflix-animationsfilmen af samme navn. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Den danske skuespiller arbejder sammen med Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller i ny Netflix-film.
Tv-vært Christiane Schaumburg-Müller og komiker Jonatan Spang lægger sammen med skuespiller Lars Mikkelsen stemmer til karaktererne i Netflix' animationsfilm "Klaus". Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann/Free

Den danske stjerneskuespiller Lars Mikkelsen har spillet russisk præsident i Netflix-serien "House of Cards" og kan snart ses i den stort anlagte fantasyserie "The Witcher".

Og nu har han også kastet sig over en animationsfilm for den verdensomspændende streamingtjeneste.

Lars Mikkelsen skal nemlig lægge stemme til en karakter i den kommende julefilm "Klaus", hvor komiker Jonatan Spang og Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller også medvirker.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

"Klaus" er Netflix' første animerede spillefilm, og den handler om karakteren Jesper, spillet af Jonatan Spang, som er postakademiets værste studerende.

Som straf bliver han udstationeret på en iskold ø over polarcirklen, hvor de lokale beboere bruger det meste af deres tid på at bekrige hinanden.

Netop som Jesper er ved at give op, møder han den lokale lærer Alva, spillet af Christiane Schaumburg-Müller, som bliver hans ven, og han møder også Klaus, spillet af Lars Mikkelsen, som er en mystisk tømrer, der bor alene i en hytte fyldt med håndlavet legetøj.

For komiker Jonatan Spang har det ikke været svært at sætte sig ind i rollen.

- Det er længe siden, jeg har lagt stemme til en animationsfilm, og det er svært og hårdt arbejde. Men det er også utrolig sjovt, fordi man får mulighed for at spille større og mere ekspressivt.

- Jesper er en sjov rolle, fordi han både er egoistisk og forkælet, men også har et hjerte af guld. Det kan jeg godt relatere til, udtaler han i pressemeddelelsen.

Jonatan Spang har tidligere lagt stemme til pungrotten Eddie i Ice Age-filmene.

Christiane Schaumburg-Müller er stemmen bag karakteren Vanessa i tv-serien "Pandaerne" fra 2011, som er skabt af komikerparret Mikael Wulff og Anders Morgenthaler.

"Klaus" får premiere på Netflix 15. november.

Den animerede julekomedie er instrueret af manden bag "Grusomme Mig", Sergio Pablos.

Se traileren til filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=9q3tAjeu8y8

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.