Lars Løkke: Der er mørkere hjørner i Danmark end Paludan

I en ny samtalebog fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ser værre ting end Paludan.

I en ny samtalebog fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ser værre ting end Paludan.
FV19: Forfatter og journalist Kirsten Jacobsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Interview om bogudgivelse: "Befrielsens øjeblik - Samtaler med Lars Løkke Rasmussen" i Politikens Hus i København, torsdag den 16. maj 2019. Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En ny samtalebog "Befrielsens øjeblik" med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beskriver, hvordan statsministeren tager kraftigt afstand fra Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs.

Statsministeren siger dog i bogen, at der er værre ting i Danmark end Rasmus Paludan, der vil internere og udvise over en halv million danskere på baggrund af deres religion.

- Ja, Rasmus Paludan er et mørkt hjørne af vores samfund, men han er ikke det mørkeste.

- Det er dem, der vil sætte vold bag. Dem, der i en vrangforestilling tror så meget på deres eget helhedssyn, at de med rå magt vil få andre til at rette ind, siger Lars Løkke Rasmussen i bogen og understreger, at de findes i Danmark nu.

Statsministeren siger, at han har fulgt Rasmus Paludan og Stram Kurs længe og har glædet sig over, at partistifterens happenings, hvor han blandt andet har brændt koranen, længe ikke fik meget opmærksomhed.

- Danskerne har set, at det er provokation for provokationens skyld og mødt han med en nærmest hånlatter, og ingen er mødt op for at demonstrere mod ham, siger statsministeren i bogen.

Det ændrede sig i påsken, hvor moddemonstranter skabte stor uro på Nørrebro i forbindelse med en Rasmus Paludan-happening.

Statsministeren reagerede ikke før det på Paludan.

- Jeg vidste, at hvis jeg engagerede mig i ham, risikerede jeg at løfte ham.

- Rasmus Paludan vil provokere, men en provokation er ikke noget værd, medmindre man lader sig provokere, siger statsministeren.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.