Kronprinsesse Mary skal åbne døre på berømt festival i USA

Den danske kronprinsesse er i Texas på et fremstød, der skal gøre USA mere interesseret i vores kulturliv.

Den danske kronprinsesse er i Texas på et fremstød, der skal gøre USA mere interesseret i vores kulturliv.
Kronprinsesse Mary lancerede fremstødet sidste år i Seattle. Nu besøger hun Austin og Houston for at sætte fokus på dansk kulturliv. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De er vilde med tv-serier som "Broen" og "Borgen", lytter med, når Lukas Graham og Mø udgiver ny musik og følger nysgerrigt med, når Noma-kokken René Redzepi finder på nye tiltag.Amerikanerne har i lang tid haft et godt øje til dansk kultur, og i den kommende uge bliver alle sejl sat til for at gøre endnu mere opmærksom på de mange dygtige danske kunstnere, kokke og kreative kræfter, der står på spring til at indtage det amerikanske marked.Kronprinsesse Mary og kulturminister Mette Bock (LA) besøger således Austin i Texas i USA mandag, hvor de skal sætte fokus på dansk kultur på den berømte festival South by South West (SXSW).
Det gør de blandt andet fra House of Scandinavia, hvor flere nordiske stande er samlet.Efter en rundtur på SXSW skal kronprinsesse Mary og Mette Bock blandt andet mødes med danske Kamilla Seidler, der i 2016 blev kåret til Latinamerikas bedste kvindelige kok. De skal også se en kunstinstallation, der er et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Roskilde Festival og Slots- og Kulturstyrelsen. Besøget i Texas er et led i et større dansk kulturfremstød i USA, som Det Internationale Kulturpanel står bag i samarbejde med blandt andet Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Erhvervsministeriet. Kronprinsesse Mary lancerede sidste år fremstødet, der har til formål at styrke dansk kunst og kultur "over there" - mere specifikt i byerne Austin, Houston, Los Angeles, Seattle, Detroit og Chicago, der er nogle af de centrale nye knudepunkter for amerikansk kulturliv.Og det betyder noget at have en royal repræsentant om bord, mener kulturministeren.- Vi har ikke mange kongedømmer tilbage i verden, og jeg har oplevet gang på gang, når jeg har rejst med den kongelige familie, at det åbner døre, der ellers kan være svære at åbne. Kronprinsessen er dygtig til at skabe et bånd mellem mennesker og til at starte samtaler, der kan blive til konkrete møder, siger hun.Fra Austin rejser kronprinsessen og kulturministeren til Houston, hvor de skal tale med byens borgmester om klimatilpasning og byudvikling. Kronprinsesse Mary skal desuden holde tale om grøn energi og åbne en udstilling af danske smykker på Houston Center of Contemporary Arts./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.