Komediefilmen Selvhenter deler anmelderne

Filmen "Selvhenter" har premiere torsdag. De første anmeldelser roser og skoser filmen.

Filmen "Selvhenter" har premiere torsdag. De første anmeldelser roser og skoser filmen.
Flere anmeldere mener, at brødrene Magnus Millang og Emil Millang har scoret et selvmål med deres personlige film "Selvhenter". Andre er uenige. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
I den nye danske komediefilm "Selvhenter" spiller virkelighedens brødrepar Magnus og Emil Millang to umage brødre af samme navn. Filmen tager udgangspunkt i den hæmningsløse storebror og den hæmmede lillebror, sammenhold, egoisme, familietragedier og drengerøvsdruk. Filmene deler vandene hos anmelderne. Flere er ikke imponerede.- "Selvhenter" leverer nogle meget standardiserede billeder på, hvad idioti kan være i praksis. Det er sjældent mere end halvsjovt og hele tiden sympatisk nok, skriver Informations anmelder. Filmen er skrevet og instrueret af Millang-brødrene og tager udgangspunkt i deres liv. I 2014 døde brødrenes far, dagen efter at han kom hjem efter en druktur i Spanien. Det har Magnus Millang tidligere fortalt til Jyllands-Posten.
I "Selvhenter" dør brødrenes far også af alkohol, og det sender Emil og Magnus ud på en længere rejse til Spanien og hjem igen. For at spare udgifterne til at få transporteret farens lig hjem beslutter den selvfede storebror Magnus i desperation, at de skal køre liget hjem til Danmark i en lille Smart Car. Politikens anmelder skriver, at det "er en meget lille bil, de kører rundt i, og filmen er ikke meget større". - "Selvhenter" har sine fine små komiske øjeblikke, men helt grundlæggende er det dens overdrevent underspillede forhold til sit eget postulat om, at der rent faktisk er noget følelsesmæssigt i klemme, der spænder ben for Magnus Millang. Jyllands-Posten kalder filmens titel "god", men tilføjer, at "det er filmen desværre ikke".- Når Emil igen og igen og igen agerer skvat, mens Magnus opfører sig som et røvhul, kører man som publikum hurtigt træt. Meget træt, lyder dommen fra avisens anmelder. I en helt anden anmeldergrøft er Filmmagasinet Ekko, der omtaler filmen som "afsindigt sjov og rørende". - "Selvhenter" er en ægte komedie, der fiser op igennem Europa – med biljagter og det hele – men med den gravalvorlige døds eksistentielle spørgsmål lurende i tagboksen, skriver filmmagasinet. Også B.T. Metros anmelder er begejstret.- Brødrene Millang har lavet en film baseret på deres egen historie, der faktisk er lige så rørende, som den er sjov, skriver gratisavisen.Både Politiken og Jyllands-Posten giver filmen to stjerner, mens Filmmagasinet Ekko og B.T. Metro giver filmen fem stjerner.Ekstra Bladet giver fire stjerner til filmen, som anmelderen kalder "skidesjov"./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.