Klimarådet: Giv statstilskud på minimum 100.000 elbiler

Vejen mod flere elbiler i Danmark skal banes med et tilskud på 50.000 kroner, foreslår Klimarådet.

Vejen mod flere elbiler i Danmark skal banes med et tilskud på 50.000 kroner, foreslår Klimarådet.
Kilmarådet anbefaler, at staten giver et tilskud, når forbrugere køber en elbil. Foto: Stephen Lam/arkiv/Reuters
Personer, der køber en elbil, skal have et tilskud på minimum 50.000 kroner, uanset hvilken elbil det drejer sig om. Tilskuddet er en af anbefalingerne i Klimarådets analyse: Flere elbiler på de danske veje.Det vil sætte skub i salget, og flere elbiler på vejene er nødvendigt for den grønne omstilling. Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, fortæller, at en tilskudspakke vil være med til at sætte gang i salget.- Vi foreslår et tilskud på 50.000 kroner per elbil, man køber, indtil der er solgt 20-30.000 biler. Så kan man trappe det lidt ned, siger Peter Birch Sørensen.- Vi foreslår at fastholde tilskuddet, indtil der er solgt mindst 100.000 elbiler, så man får skubbet markedet i gang.
Regningen skal tilfalde staten, fortæller formanden.Rådet anbefaler også, at der i 2019 laves et opgør med rabat på registreringsafgiften, da den støttemodel især er fordelagtig for store og dyre elbiler.Dermed foreslår rådet, at alle elbiler og hybridbiler omfattes af fuld registreringsafgift fra 2019.- Det samlede regnskab giver en vis merudgift til staten, men ikke noget der vælter statsfinanserne, siger Peter Birch Sørensen.Han fremhæver, at det tilskud, som rådet foreslår, vil gøre det mere attraktivt at købe små og mellemstore elbiler.Modellen, der findes nu, er især fordelagtig ved køb af større biler, vurderer rådet.Tidligere ændringer i afgifterne på elbiler vidner om, at markedet reagerer kraftigt på ændringer, forklarer privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm.- Der bliver solgt meget, meget færre elbiler i dag, end inden man hævede afgifterne, siger hun.Hun forklarer, at der er en "stop go"-mekanisme på bilmarkedet, hvor afgiftsændringer og dermed priser betyder en hel del for, hvor mange biler der sælges. I 2015 blev der ifølge Danmarks Statistik solgt 4300 nye elbiler. Året efter blev afgiften hævet, og salget faldt til 1265 elbiler.Lørdag sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Berlingske, at regeringen er på vej med et klimaudspil, der formentlig vil indeholde en deadline for udfasning af benzin- og dieselbiler.Statsministeren ønskede dog ikke at sætte et præcist årstal på.I Klimarådets analyse lyder anbefalingen, at der laves et stop for salg af diesel- og benzinbiler i 2030.I dag udgør elbiler under 0,5 procent af den samlede bilpark./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.