Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm forlader Radio24syv

Det prisvindende radioprogram "Den Korte Radioavis" med Kirsten Birgit i spidsen flytter til Den2Radio.

Det prisvindende radioprogram "Den Korte Radioavis" med Kirsten Birgit i spidsen flytter til Den2Radio.
Rasmus Bruun og Frederik Cilius er duoen bag programmerne "Den Korte Radioavis" og "Den Korte Weekendavis". Fremover skal de sende fra Den2Radio. Foto: Sofie Mathiassen/arkiv/Ritzau Scanpix
"Den Korte Radioavis" med seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i spidsen forlader Radio24syv og rykker over på internetradiostationen Den2radio.Det skriver fagbladet Journalisten. På seniorkorrespondentens Twitter-profil skriver hun: - Beklager. Jeg glemte at begynde med punktum; @radio24syv kan rende mig i røven. Nu går jeg til @den2radio og laver nyheder! Hver dag! Live! Vi høres ved.
"Den Korte Radioavis" startede i 2015 ud med at sende i hverdagene på Radio24syv, men senere blev det til "Den Korte Weekendavis", der sendte kun om fredagen.Kirsten Birgit, der spilles af Frederik Cilius, udgør sammen med Rasmus Bruun og Zissel Astrid Kjertum-Mohr holdet bag det prisvindende satireprogram. Zissel Astrid Kjertum-Mohr, der er producer på programmet, bekræfter over for Journalisten, at programmet i fremtiden skal sendes på Den2Radio. - Det er rigtigt nok, at Den2Radio har snuppet Kirsten Birgit, siger hun.Fremover skal "Den Korte Radioavis" hedde "Den2radioavis". Og det er tredje gang at navnet skiftes.Den daglige leder hos internetradioen bekræfter også over for Journalisten, at satirikerduoen fremover skal sende fra Den2Radio. Til spørgsmålet om, ikke at Kirsten Birgit er et scoop, svarer hun:- Det håber jeg da, at det er. Jeg håber, det er et scoop for alle, siger Jytte Nordholt til Journalisten.Kirsten Birgit, der på sin Twitter-profil kalder sig en jernlady, er kendt for ikke at lægge fingre imellem, når hun udtaler sig i programmet eller på Twitter. Duoen har over foråret været aktuel med et teatershow "Det Skide Show". Et show som Soundvenue gav fire stjerner./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.