Kirkens Korshær samler to millioner ind til udsatte

Frivillige dukkede op på dagen og sikrede, at Kirkens Korshærs landsindsamling tangerede sidste års resultat.

Frivillige dukkede op på dagen og sikrede, at Kirkens Korshærs landsindsamling tangerede sidste års resultat.
Kirkens Korshær driver herberger og varmestuer i 29 byer over hele Danmark. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hos Kirkens Korshær så man på forhånd frem mod dette års landsindsamling med en vis bekymring på grund af få tilmeldte indsamlere.Men mange frivillige dukkede op på dagen og sikrede et resultat i omegnen af to millioner kroner.Dermed tangerer Kirkens Korshær sidste års indsamling, hvilket er bedre end forventet.Det fortæller udviklingschef hos Kirkens Korshær Jesper Rønn-Simonsen.
- Vi ligger simpelthen så tæt på sidste års resultat, at der skal et målfoto til for at finde ud af, hvilket af årene der giver det største resultat. Det finder vi ud af i de kommende dage, siger han.- Det er jo et marked, hvor vi har kunnet se, at vores konkurrenter har haft svært ved at samle lige så meget ind som årene inden.Kirkens Korshær driver herberger og varmestuer i 29 byer over hele Danmark.I 2016 holdt organisationen sin første landsindsamling i nyere tid og samlede 3,2 millioner kroner ind.Det resultat kommer organisationen ikke i nærheden af i år. Over en bred kam har danske nødhjælpsorganisationer imidlertid haft svært ved at matche de seneste års indsamlinger- Vi var bekymrede på forhånd, da det så ud til, at vi ville få færre indsamlere, men en del er dukket op på dagen, siger Jesper Rønn-Simonsen. - Vi ved ikke præcist hvorfor. Det må vi få analyseret i det kommende stykke tid. Men det kan være, at mange simpelthen bare ikke havde meldt sig til på vores hjemmeside, eller at det fine vejr har lokket folk til.I de kommende uger vil bankoverførsler og indbetalinger på MobilePay tikke ind hos Kirkens Korshær, hvorefter man kender det endelige resultat.Endnu vides det heller ikke, præcist hvor mange indsamlere der har været./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.