Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Kessler ude af Vild med dans: Hårdere end jeg havde regnet med

Den tidligere bokser Mikkel Kessler er færdig i "Vild med dans". Nu er det konens tur til en svingom.

Den tidligere bokser Mikkel Kessler er færdig i "Vild med dans". Nu er det konens tur til en svingom.
Mikkel Kessler og Mille Funk er ude af "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Egentlig var det bare et væddemål, da Mikkel Kessler sagde ja til at være med i "Vild med dans".

Men den hårdtslående tidligere bokser, der fredag aften blev smidt ud af programmet, måtte undervejs sande, at det var langt hårdere at danse, end han havde regnet med.

- Jeg har skullet arbejde mere for det, end jeg nogensinde havde regnet med. Ikke fysisk, men det med at skulle huske koreografier og det hele. Men det er kommet under huden på mig, det blev meget bedre her til sidst, forklarer Mikkel Kessler.

- Jeg er virkelig stolt af det, jeg har opnået, siger han.

I programmet fredag aften røg han i omdans mod sangerinden Coco O. og hendes partner, Morten Kjeldgaard.

Han forstår godt, at han og partneren, Mille Funk, røg ud i stedet for sangerinden.

- Hun er så meget bedre end mig, det ved jeg jo godt. Så jeg ville også have det så dårligt med at gå videre, hvis hun skulle ryge ud.

- Hun har mere flair for det, hvor jeg tager det som en leg, forklarer bokseren, der selv mener, at han har nået toppen af sin dansemæssige formåen.

Han vil fremover koncentrere sig om at danse med sin hustru, Lea, der også gerne vil lære at danse.

- Det er noget, vi har talt om længe, men vi har jo bare så mange møgunger, så det er svært, siger Kessler, der er far til tre, og griner.

- Men nu skal det være. Mille (Funk, red.) kan lære os nogle tricks, siger han.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.