Kessler blev overtalt til Vild med dans af Joe Calzaghe

Boksekollegaen Joe Calzaghe har selv været med i "Vild med dans" i England, og det overbeviste Mikkel Kessler.

Boksekollegaen Joe Calzaghe har selv været med i "Vild med dans" i England, og det overbeviste Mikkel Kessler.
Kessler og Calzaghe har mødt hinanden i ringen, men nu er det dansetrin, Kessler skal konkurrere i. Her er de fotograferet ved DR Sport 2015. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var den allerførste professionelle kamp i karrieren, som bokseren Mikkel Kessler tabte, da han i 2007 gik i ringen mod waliseren Joe Calzaghe.

Kampen, der blev betegnet som historisk, fik ikke det udfald, som den danske bokser havde håbet på, men til gengæld fik han et venskab med konkurrenten ud af det.

Siden har de to holdt kontakt, og derfor var det også naturligt for danskeren at vende det med Joe Calzaghe, da han blev spurgt, om han ville være med i "Vild med dans".

- Jeg elsker udfordringer, men jeg har altid sagt, at jeg ikke skulle være med i "Vild med dans", fortæller Mikkel Kessler.

- Men Joe Calzaghe har været med i det engelske "Dancing With the Stars", og det er et helt andet niveau, de kører derovre. Det er virkelig hardcore. Og alligevel sagde han, at jeg skulle sige ja til at være med, siger Mikkel Kessler.

Selv om han er vant til at træne hårdt fysisk i kraft af sin sport, så kan han allerede mærke, at dansen kræver noget helt andet af ham.

- Det har været virkelig hårdt at komme i gang. Ikke fysisk, men mere oppe i hovedet med al den koreografi. Det smelter helt sammen. Men jeg synes allerede, jeg er kommet langt, så jeg er meget stolt af mig selv, siger han.

Men det er ikke helt let for den tidligere bokser at få fødder og kropsholdning til at makke ret, når han skal svinge den professionelle danser Mille Funk rundt.

- Jeg skal stå fuldstændigt omvendt af, hvad jeg plejer, og jeg har en gammel bokseskade, der gør, at jeg ser dobbelt, når jeg kigger nedad. Så det værste er, at jeg ser to af Mille, når hun retter mig, siger han og griner.

- Jens Werner (dommer, red.) siger, at man som bokser kan rotere og er let på tå. Glem det! Det er næsten en ulempe i forhold til dansen, at jeg har bokset, siger han.

Tidligere er det ellers gået ret godt for bokseren Sarah Mahfoud, der vandt showet i 2016 og for bokseren Patrick Nielsen, der nåede helt til finalen i 2011.

- Der er noget at leve op til, indrømmer Kessler.

- Man bliver da også lidt nervøs over, at der sidder en lille million mennesker og kigger.

- Hvis folk synes, jeg er dårlig og skal stemmes ud med det samme, så er det jo bare sådan, men jeg gør det ordentligt og gør mig umage, for det gør jeg med alt, jeg er med i, siger han.

"Vild med dans" har premiere på TV2 den 13. september.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.