Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Kæmpe investering skal bane vej for flyvende biler i Sydkorea

Sydkoreas regering og bilgiganten Hyundai har fremlagt store planer om at styrke den moderne bilproduktion.

Sydkoreas regering og bilgiganten Hyundai har fremlagt store planer om at styrke den moderne bilproduktion.
Hyundai forsøger at blive en større del af det moderne bilmarked med en investering på næsten 35 milliarder dollar (Arkivfoto). Foto: Kim Hong-Ji/Reuters

Flyvende biler i 2025.

Sådan lyder drømmen hos den sydkoreanske regering, der tirsdag har præsenteret en stor investering i omstillingen til fremtidens biler.

Regeringen har afsat 1,7 billioner won - svarende til knap ti milliarder kroner - fra 2021 til 2027 til at styrke udviklingen af teknologi til selvkørende biler. Og blandt målene er altså også flyvende biler, skriver Reuters.

- Vi kommer til aktivt at gå fra forbrændingsmotorer til fremtidens biler, siger Sydkoreas industriminister, Sung Yoon-mo, tirsdag.

Regeringens udmelding kommer side om side med en enorm investering fra den sydkoreanske bilgigant Hyundai.

Hyundai vil frem til 2025 bruge knap 35 milliarder dollar - 230 milliarder kroner - til at udvikle moderne bilteknologi samt på strategiske investeringer.

Bilproducentens udmelding kommer, i kølvandet på at den sammen med to partnere indgik et samarbejde til en værdi af 1,6 milliarder dollar - knap 11 milliarder kroner - med det amerikanske selskab Aptiv.

Aptiv arbejder med udviklingen af selvkørende biler.

Den sydkoreanske regering forventer, at Hyundai kan tilbyde selvkørende biler til større selskaber i 2024 og til den generelle befolkning i 2027.

Regeringen udtaler desuden, at dens investering blandt andet sker, fordi Sydkorea halter efter andre lande i udviklingen af moderne biler.

Sydkorea er på andre punkter ellers langt fremme på det teknologiske område. Landet har blandt andet et yderst avanceret mobildatanetværk.

/ritzau/Reuters

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.