Kæmpe ære til Claes Bang-film med Mick Jagger

Filmen "The Burnt Orange Heresy" med danske Claes Bang skal vises som afslutning ved filmfestivalen i Venedig.

Filmen "The Burnt Orange Heresy" med danske Claes Bang skal vises som afslutning ved filmfestivalen i Venedig.
Claes Bang har haft fart på, siden han fik sit internationale gennembrud i "The Square". Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix

Der har været fart på for Claes Bang, siden han fik sit internationale gennembrud i den svenske instruktør Ruben Östlunds satiriske drama "The Square" i 2017.

Nu er der faldet endnu en appelsin i danskerens turban. Filmen "The Burnt Orange Heresy", hvor han spiller overfor Rolling Stones-forsanger Mick Jagger, er nemlig blevet valgt til at blive vist, når den prestigefyldte filmfestival i Venedig i september skal afsluttes.

Det skriver deadline.com

Filmen vises uden for konkurrence og kan således ikke vinde noget, men den får æren af at blive vist for et særdeles vigtigt publikum bestående af kritikere og filmentusiaster.

Claes Bang, der var med til at vinde Guldpalmen for "The Square" ved filmfestivalen i Cannes i 2017 og senere var nomineret til en Oscar sammen med holdet bag filmen, har efterfølgende både landet roller i HBO-serien "The Affair" og som Dracula i den kommende Netflix-serie af samme navn.

I "The Burnt Orange Heresy" spiller han en kunstkritiker, der sammen med sin kæreste tager til Italien for at tilbringe tid med en magtfuld kunsthandler, som spilles af Mick Jagger.

Kunsthandleren vil have parret til at begå et kup, men intet er, som det ser ud til på overfladen, skriver deadline.com.

Filmen "The Burnt Orange Heresy" bygger på romanen af samme navn af forfatter Charles Willeford.

Mick Jagger har tidligere spillet med i film som "The Man From Elysian Fields" og "The Bank Job".

Donald Sutherland spiller også med i filmen, der bliver vist i Venedig den 7. september.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.