Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Jada scorede DMA-pris: Jeg kunne tude over det

Den unge sangerinde vandt torsdag aften prisen som Årets Nye Danske Livenavn ved Danish Music Awards.

Den unge sangerinde vandt torsdag aften prisen som Årets Nye Danske Livenavn ved Danish Music Awards.
26-årige Emilie Molsted, også kendt som Jada, var rørt over at blive anerkendt for sine liveoptrædener. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Hun er kendt for sin store stemme og for at have farvestrålende og kreative rekvisitter med på scenen - og netop sine liveoptrædender blev sangerinden Jada torsdag aften hyldet for.

Her vandt hun nemlig prisen som Årets Nye Danske Livenavn ved Danish Music Awards 2019.

- Jeg er så glad og stolt. Vi har virkelig kastet meget arbejde, kærlighed og tid ind i at lave nogle rigtig gode koncerter. Så at blive anerkendt for det, det er meget stort. Jeg kunne tude over det, sagde 26-årige Jada med det borgerlige navn Emilie Molsted efter prisuddelingen.

I det seneste år har Jada blandt andet optrådt på festivaler som Heartland, Northside og Roskilde Festival og givet udsolgte koncerter i Store Vega i København.

Hun har dog ikke noget entydigt svar på, hvad der gør hende og bandets liveoptrædener til noget særligt.

- Det er svært at sige, for jeg har aldrig selv oplevet koncerterne som publikum. Men det, vi gerne vil, er at have så ren en forbindelse til folk som muligt, når vi spiller. Virkelig prøve at være til stede og være tro mod os selv på scenen, siger hun.

Jada brød igennem i 2018 og er hurtigt blevet kendt for numre som "Lonely" og "Keep Cool", som begge er at finde på hendes anmelderroste debutalbum, "I Cry A Lot", fra 2019.

Hun kniber sig stadig i armen over den succes, hun har opnået de seneste to år.

- Det er virkelig vildt og uvirkeligt, og samtidig er det noget, jeg har visualiseret i så mange år og gået benhårdt efter. Så jeg kan helt klart godt tænke: "Er det en drøm? Sker det virkelig nu?".

Statuetten fra Danish Music Awards skal nu hjem til samlingen af priser, som Jada allerede har vundet.

- Lige nu står min priser på min reol derhjemme, men jeg tror, jeg skal have dem ned i mit studie på et tidspunkt, så de kan stå der og være motiverende, siger hun.

Danish Music Awards-showet bliver sendt på TV2 og TV2 Play søndag aften klokken 21.00.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.