Island i lak og læder synger sig videre i Eurovision

To af Danmarks nordiske naboer var i kamp tirsdag aften i Eurovisions første semifinale.

To af Danmarks nordiske naboer var i kamp tirsdag aften i Eurovisions første semifinale.
Hatari fra Island har gjort sig stærkt bemærket i årets Eurovision. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
Leonora Colmor Jepsen, der repræsenterer Danmark i Eurovision, kunne hvile stemmebåndene, da 17 lande tirsdag aften skulle skæres ned til 10 i Eurovisions første semifinale.Danmark skal nemlig først konkurrere i showet på torsdag, når den anden af de to semifinaler finder sted i Tel Aviv i Israel, som i år er værtsby for showet.Til gengæld var det blodigt alvor for vores to nordiske naboer Island og Finland, der begge var på scenen for at levere deres bidrag til årets internationale melodigrandprix.
Islands bidrag er blevet kaldt årets mest kontroversielle, da gruppen Hatari, der står bag sangen "Hatrið mun sigra" (Hadet vil sejre, red.), ikke har været bleg for at udtale sig om deres holdning til Israels behandling af palæstinenserne.På scenen krydrer de det med en hel del lak og læder - deres optræden er nemlig visuelt inspireret af BDSM, der er en samlet betegnelse for seksuelle lyster, der kredser om bondage, disciplin, underkastelse, sadisme og masochisme. Det kunne Europa ikke stå for. I hvert fald fik Island en af de gyldne billetter til finalen.Finland var der til gengæld ikke plads til.Da seernes stemmer og fagjuryernes point var talt op, stod det klart at Grækenland, Hviderusland, Serbien, Cypern, Estland, Tjekkiet, Australien, San Marino og Slovenien også skal dyste i finalen. To lande har i år meldt fra til Eurovision, nemlig Bulgarien og Ukraine. Derfor er der i år 41 lande i konkurrencen.Traditionen tro er værtslandet, Israel, samt de såkaldte big five - Tyskland, Spanien, Storbritannien, Frankrig og Italien - garanteret en finaleplads, da de betaler det meste af grandprix-regningen./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.