Isbjørneunger er lørdag født i Zoo - den ene døde kort efter

Hunisbjørnen Lynn fødte lørdag morgen to unger. Den ene døde kort efter fødslen. Den anden klarer sig fint.

Efter mere end 20 års venten er der lørdag morgen født to isbjørneunger i Zoo i København. Den ene unge døde kort efter fødslen, den anden klarer sig indtil videre godt.Det oplyser Zoologisk Have.Zoos personale kunne via overvågningskameraer følge med i fødslen af de isbjørneunger, der kom til verden i isbjørneanlæggets ene fødehule. Hunisbjørnen Lynn fødte to unger, og overvågningen viser både selve fødslen, og første gang ungerne dier.
Videnskabelig direktør Bengt Holst har om nogen ventet spændt på fødslen. Ikke siden 1996 har der været isbjørneunger i Zoo.- Det er en rigtig stor begivenhed for os. Men det er stadig meget tidligt i forløbet, og de første to-tre uger er særdeles kritiske, som vi også allerede har set med den ene af ungerne, siger Bengt Holst.Det vigtigste lige nu er ifølge Bengt Holst, at hunnen får helt ro. - Vores vigtigste opgave lige nu er at sikre bjørnene absolut ro, da selv den mindste forstyrrelse kan få hunnen til at reagere voldsomt. Og det vil vi for alt i verden undgå, siger Bengt Holst.Isbjørneungen og hunnen tilbringer de første to måneder af ungens liv i fødehulen. Zoologisk Haves gæster kan derfor først forvente at se ungen i anlægget i løbet af februar eller marts. Den anden hunisbjørn, Noel, har adgang til sin egen fødehule. Det tyder dog ikke på, at hun er drægtig, selv om begge hunner blev parret med hanisbjørnen Nord i april. En isbjørneunge vejer cirka 500 gram ved fødslen. Mere end halvdelen af alle nyfødte isbjørneunger overlever ikke de første 30 dage efter fødslen. Der bliver født 10-12 overlevende unger om året i det europæiske avlsprogram, oplyser Zoo. /ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.