Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Iransk musiktjeneste fjerner kvinder fra albumcovers

Lady Gaga, Avril Lavigne og Iggy Azalea er blandt de artister, som iransk musiktjeneste har photoshoppet væk.

Lady Gaga, Avril Lavigne og Iggy Azalea er blandt de artister, som iransk musiktjeneste har photoshoppet væk.
Lady Gaga foran sit albumcover. Coveret er blevet censureret på den iranske musiktjeneste Melovaz, hvor kun hatten fremgår. (Arkivfoto) Foto: Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix

En svævende lyserød hat og en manglende ejer til en guitar er, hvad der dukker op, hvis man søger på albums fra de kvindelige musikere Lady Gaga og Avril Lavigne på den iranske musiktjeneste Melovaz.

Musiktjenesten, der minder om Spotify, har bortcensureret alle kvindelige sangere, der er afbilledet på albumcovers.

Det skriver flere medier herunder norske VG og Dagbladet.

Hvis de kvindelige musikere optræder med en mand på coveret, som eksempelvis Lady Gaga gør på sit soundtrack til filmen "A Star is Born", har manden fået lov at blive, mens kvinden er fjernet.

Censuren har vakt opsigt på de sociale medier. En bruger skriver blandt andet:

- Jeg er iraner, men jeg har aldrig brugt Melovaz’ hjemmeside. Vi bruger mest normale og internationale streamingtjenester som Spotify. Det er dumt. Det er en skam. Det er sexisme. Jeg kan ikke forklare, hvad der sker her, skriver brugeren.

Også blandt kunstnerne er censuren blevet bemærket. Rapperen Iggy Azalea, der selv er blevet bortreduceret, skriver på Twitter:

- Synd for dem (Melovaz, red.), for jeg har en vagina-reference i hver eneste af mine sange, så hvem har egentlig vundet?

I Iran skal kvinder være tildækkede. Det har senest den 24-årig kvinde Yasaman Aryani måtte sande.

Hun er idømt 16 års fængsel for at tage sin hijab af og gå rundt på en station i Teheran og uddele blomster 8. marts. For knap ti dage siden blev hun forflyttet til Evin-fængsel, der er berygtet for at isolere fanger, afhøre dem uden advokat og måske torturere dem.

I sidste uge tog det iranske præstestyre ellers et skridt i den modsatte retning, da kvinder for første gang i 40 år fik lov at overvære en fodboldkamp, hvor de så det iranske herrelandshold slå Cambodja med 14-0.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.