Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Hollywoods huskomponist besøger Amager i 2021

En af de mest hørte musikere gæster Danmark i 2021, når filmkomponisten Hans Zimmer spiller i Royal Arena.

En af de mest hørte musikere gæster Danmark i 2021, når filmkomponisten Hans Zimmer spiller i Royal Arena.
Hans Zimmer, her sammen med sin datter Zoe Zimmer, til premiere på den nye udgave af "Løvernes Konge", som Hans Zimmer har lavet lydsiden - dog ikke sangene - til. (Arkivfoto) Foto: Henry Nicholls/Reuters

Mange serie- og film-seere er på et eller andet tidspunkt stødt på musik, der er komponeret af den tyskfødte filmkomponist Hans Zimmer.

23. marts i 2021 får publikum i Royal Arena muligheden for at opleve ham i levende live, når den prisbelønnede komponist kommer til Danmark igen.

Det oplyser koncertarrangøren smash!bang!pow!.

Hans Zimmer har både Oscar-, Grammy og Golden Globe-priser på sit cv og et bagkatalog med toner fra mange forskellige dele af filmen og seriernes verden.

Nogle er måske stødt på ham i Netflix-serien "The Crown", hvor han har lavet intromusikken. Andre har måske hørt hans lydside til billederne af Johnny Depp som piraten Jack Sparrow i "Pirates of the Caribbean."

Også tv-serien "The Simpson" og filmen "Madagascar: Escape 2 Africa" har nydt godt kompositioner fra Hans Zimmers hånd.

Seere af de Sherlock Holmes-film, der har Robert Downey Junior i rollen som detektiven, vil også huske de beskidte, industrielle billeder suppleret af Hans Zimmers gennemgående tema med banjo og andre alternative strengeinstrumenter.

Filmens scener var allerede optaget og i gang med at blive klippet, da Zimmer gik i gang med at udarbejde musikken til.

Derfor måtte instruktør Guy Ritchie finde noget andet musik, der midlertidig kunne bruges i klipperummet.

Til LA Times har Hans Zimmer fortalt, at filmen blev klippet med dele af den ildevarslende lydside fra de tre Batman-film med Christian Bale som Bruce Wayne.

Den lydside var nemlig også komponeret af Hans Zimmer og mindede om det Guy Ritchie ville have til Sherlock Holmes.

Udover de nævnte film og serier kan publikum i Royal Arena håbe at høre toner fra andre dele af hans bagkatalog, der indeholder filmmusik fra film som "Dunkirk", "Rain Man", "Engle og Dæmoner" og "Inception".

Hans Zimmer tager den fulde musikalske pakke med til Amager. Hans musik bliver leveret af både orkester, band og kor.

Inden han optræder i Royal Arena i 2021, får en del biografgængere igen ny musik fra Hans Zimmers hånd. Han er nemlig også komponisten bag lydsiden på den kommende Top Gun-film.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.