Hjemmeværnet skruer op for sit militære image

Efter 70 år som et frivilligt korps satser hjemmeværnet i stigende grad på at styrke sin militære profil.

Efter 70 år som et frivilligt korps satser hjemmeværnet i stigende grad på at styrke sin militære profil.
Hjemmeværnet fejrer 1. april 70-års jubilæum, og det markeres søndag med en parade, hvor dronning Margrethe og kronprinsesse Mary deltager. Cirka en uge inden jubilæet afholdt Hjemmeværnskompagni Frederikshavn skydeøvelse uden for Frederikshavn. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter 70 år som et frivilligt korps satser hjemmeværnet i stigende grad på at styrke sin militære profil.
Skydetræning er en vigtig del af øvelserne i Hjemmeværnet, hvis medlemmer skal kunne bistå Forsvaret i situationer, hvor det har brug for assistance. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nazitysklands fem år lange besættelse af Danmark var stadig en tydelig og mørk plet i befolkningens erindring, da Hjemmeværnet som statslig organisation blev oprettet i 1949.

Mandag kan Hjemmeværnet fejre 70-års jubilæum, og det markeres allerede søndag med en parade i Nymindegab, hvor dronning Margrethe og kronprinsesse Mary deltager.

Selv om sikkerhedssituationen er væsentligt anderledes end i begyndelsen, spiller det frivillige korps stadig en central rolle i forsvaret af Danmark.

Det fortæller museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet samt forfatter til en bog om Hjemmeværnets historie Jens Ole Christensen.

- I dag har vi uden tvivl et mindre, men mere professionelt hjemmeværn.

- Opgaverne spænder i dag også lidt videre end i begyndelsen, da der både er meget professionelle enheder med en meget skarp militær profil i Hjemmeværnet og enheder, der løser mere brede opgaver, siger han.

I Hjemmeværnet er man mere og mere opmærksom på at gøre det klart for det omgivende samfund, at man som frivillig i korpset gør en vigtig og seriøs indsats for Danmark.

Det fortæller kommitteret for Hjemmeværnet Søren Espersen, der også er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Mange forbinder Hjemmeværnet med uniformerede frivillige, der sikrer orden og dirigerer trafikken på steder med store menneskemængder som festivaler og kræmmermarkeder.

Den type opgaver er vigtige, men fremover vil Hjemmeværnets fokus hovedsageligt være andre steder, forklarer Søren Espersen.

- Med den nye stil, der bliver lagt, er det først og fremmest Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og politiet, Hjemmeværnet støtter - og alle de andre ting gør vi, hvis vi har overskud til det.

- Det primære er, at det er en uniformeret organisation under kommando. Man er bevæbnet, og ens vigtigste opgave er at forsvare Danmark.

Efter den kolde krig har der i en periode været tvivl om, hvad Hjemmeværnets rolle er i Danmark, fortæller chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Den tvivl arbejdes der ihærdigt på at fjerne.

- Der er kommet mere fokus på de militære opgaver. Men vi fortsætter med at støtte samfundet i øvrigt.

- Ud over at støtte uddannelse og operationer i Forsvaret støtter vi fortsat politiet i betydeligt omfang, siger han.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.