Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Henrik Sass: Jeg blev ramt af depression

S-gruppeformand har gået til psykolog i to måneder, men har det bedre nu, siger han til Politiken.

S-gruppeformand har gået til psykolog i to måneder, men har det bedre nu, siger han til Politiken.
Til Politiken fortæller S-gruppeformand Henrik Sass Larsen, at han har været ramt af en depression. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har været ramt af en depression.

Det fortæller han i et interview med Politiken lørdag.

Sass Larsen har ikke fået medicin, men fortæller, at han i en periode har været ud af stand til at passe sit arbejde og har gået til psykolog i to måneder.

Kun nogle få personer i Socialdemokratiet - heriblandt formand Mette Frederiksen - har været orienteret om depressionen, skriver Politiken.

Sass Larsen fortæller om sin depression på grund af et indslag i TV2 News, og fordi flere har spurgt til ham.

I indslaget blev han interviewet i en sag, hvor han mener, at han har været udsat for en form for menneskejagt af Ekstra Bladet.

Her klager Sass over Ekstra Bladets opsøgende adfærd på Christiansborg i forbindelse med en artikelserie om, at Sass er udeblevet fra en række møder hos statsrevisorerne. Gruppeformanden får 330.000 kroner om året som statsrevisor.

Sass fortæller, at han er blevet opsøgt af journalister foran sit kontor og på toilettet. Sidstnævnte er chefredaktør for Ekstra Bladet Poul Madsen dog uenig i.

I forbindelse med indslaget kaldte Poul Madsen S-gruppeformanden for en "tudeprins".

Madsen fortæller til Ritzau, at Sass' seneste udmeldinger i hans øjne ikke ændrer noget i forhold til Ekstra Bladets historier.

- Jeg synes, at det er synd for Henrik Sass, at han er syg og dårlig, siger han.

- Og jeg synes også, at det synd for ham, at der ikke er nogen, der har sagt til ham - hvis han har det så dårligt, som han siger, han har - at han ikke kan passe sit arbejde som politiker, men burde gå på sygeorlov.

Han tilføjer:

- Mens han siger, at han har haft en depression, har han jo i øvrigt godt kunnet passe sit tv-program Sass & Pind. Han har meldt fra til en studietur med statsrevisorerne og i stedet deltaget i et tv-program, siger han.

I Politiken fortæller Henrik Sass Larsen blandt andet om en episode i oktober sidste år, hvor han skulle ned med rensetøj, men pludselig blev siddende i sin sofa tre timer uden at rejse sig.

- Kroppen brød sammen. Jeg kunne egentlig ikke forstå, hvad det var, der skete. Jeg har så siden fået behandling. Meget effektiv behandling af en psykolog, siger han til avisen.

Henrik Sass Larsen fortæller til Politiken, at han igen har det så godt, at han ikke længere har en depression.

Han føler sig fortsat robust nok til, at han gerne vil være finansminister, hvis Mette Frederiksen ønsker det.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.