Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Helle Thorning skal sørge for etikken i dansk fodbold

Helle Thorning-Schmidt skal stå i spidsen for DBU's nyoprettede Governance- og Udviklingskomité.

Helle Thorning-Schmidt skal stå i spidsen for DBU's nyoprettede Governance- og Udviklingskomité.
Helle Thorning-Schmidt ser frem til at debattere etiske dilemmaer og problematikker i forbindelse med sin nye formandspost i Governance- og Udviklingskomité i DBU. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt elsker fodbold. Derfor faldt det hende naturligt at takke ja til formandsposten, som hun blev tilbudt, i den nyoprettede Governance og Udviklingskomité i Dansk Boldspil-Union (DBU).

- Jeg elsker fodbold. Fodbolden kan være med til at gøre en forskel både indenfor og udenfor banen og bidrage til åbenhed og ordentlighed i samfundet, fordi sporten kan bringe mennesker sammen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Komitéen skal fremme dansk fodbolds uddannelses- og udviklingsarbejde og sætte retning for DBU's arbejde med åbenhed, transparens og udvikling i fremtiden på både professionelt plan og på amatørniveau.

I komitéen skal der blandt andet debatteres etiske dilemmaer og emner som antidoping og hovedskader i fodbold.

- Vi skal arbejde med etiske grundprincipper. Det kan være antidoping og matchfixing. Og så kan der komme nye problemstillinger som hovedskader og tilråb fra tilskuerne, som vi er nødt til at have en debat om, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Derfor synes jeg, at det er stærkt og modigt af DBU at tage ansvar og oprette en særlig komité for at tage højde for netop de emner og problematikker. DBU kan løfte et ansvar, og det vil jeg være med til, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt er tidligere formand for DBU's Kvindekommission, hvor hun blandt andet kæmpede for at fremme pige- og kvindefodbold i Danmark.

Hun har siden 2016 været direktør for det internationale Red Barnet, men i januar meddelte hun, at hun stopper i Red Barnet til sommer, da hun ønskede at indlede en bestyrelseskarriere.

Ud over Governance- og Udviklingskomitéen er der oprettet en Landsholdskomité, Professionel komité og em Breddekomité.

Ifølge DBU's hjemmeside nedlægges alle nuværende faggrupper og udvalg per 1. juli.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.