Hård konkurrence tager pynten af dansk juletræsbranche

Masseproduktion af juletræer på udenlandske markeder presser de danske juletræsproducenter hårdt.

Masseproduktion af juletræer på udenlandske markeder presser de danske juletræsproducenter hårdt.
Danmark er Europas største eksportør af juletræer, og hvert år sendes knap ti millioner træer rundt i verden. Halvanden million bliver solgt herhjemme (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Juletræerne ser i år flottere og endnu grønnere ud end normalt. Især nordmannsgranen med genetisk fortid i Georgien og Tyrkiet trivedes med sommerens tørke og varme. - Til gengæld har mange nyplantede juletræer lidt under tørken. 25 procent er gået ud, og det er ikke alle avlere, der har økonomi til en genplantning, siger Claus Jerram Christensen, direktør i brancheforeningen Danske Juletræer.For selvom Danmark er Europas største eksportør af juletræer, så er økonomien presset hos mange avlere. Lavere eksportpriser trækker for første gang i mange år den samlede danske eksportværdi på juletræer og pyntegrønt ned under en milliard kroner, viser nye tal.
- Det er sjette år i træk, at eksportværdien falder. Vi skal tilbage til 1999 for at se noget tilsvarende, siger Claus Jerram Christensen.Så selvom der ret stabilt de sidste syv-otte år er eksporteret omkring ti millioner træer årligt med et lille plus op sidste år, så hjælper det lige fedt.- Vi er under hårdt prispres. Vores hovedmarked i Tyskland producerer flere og bedre træer. Det samme sker i Polen, England og Frankrig, siger han. Tyskland aftager cirka halvdelen af de danske juletræer. Her faldt priserne per træ med 14 procent i 2017. - Siden 2012, hvor prisen var højest, er der sket et fald på 42 kroner per træ, der eksporteres. Fra 120 til nu 78 kroner per træ i Tyskland, siger Claus Jerram Christensen. - Mange sælger i dag til under produktionsomkostningerne. Ikke alle har en økonomi, der kan blive ved med at holde til det. Derfor kom tørken også for os på et skidt tidspunkt, uanset at nogle af træerne så ser flot grønne ud.Vejen frem er ifølge branchedirektøren at lave noget, der hele tiden er et gran bedre end de andre lande. - Desuden skal vi have lukket det østeuropæiske marked op, hvor købekraften er kommet tilbage efter finanskrisen, siger han./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.