Første kvinde er godkendt til toppost i EU på smalt mandat

Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, vandt Europa-Parlamentets godkendelse med absolut flertal.

Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, vandt Europa-Parlamentets godkendelse med absolut flertal.
Ursula von der Leyen er lettet, efter at EU-Parlamentet tirsdag aften har godkendt hende som formand for EU-Kommissionen. Hun blev godkendt med en smal margin. Foto: Vincent Kessler/Reuters

For første gang i EU's historie får Europa-Kommissionen en kvinde som chef.

Tirsdag aften har medlemmerne af EU-Parlamentet formelt godkendt Ursula von der Leyen som formand, efter at den 60-årige tyske forsvarsminister for to uger siden blev indstillet til jobbet af EU's stats- og regeringschefer.

Tyskeren blev godkendt med 383 stemmer ved en hemmelig afstemning i parlamentet i Strasbourg. 327 parlamentarikere stemte imod hende.

- Jeg vil gerne takke jer. Jeg er beæret. Den tillid, som I viser mig, er en tillid til Europa, siger Ursula von der Leyen i en kort kommentar i parlamentet.

- Lad os arbejde konstruktivt, for opgaven er et forenet og stærkt Europa, siger tyskeren.

Hun havde brug for mindst 374 stemmer, svarende til halvdelen af parlamentet plus én stemme, for at blive godkendt. Hun blev med andre ord valgt med smal margin.

Kort opsummeret fremstår processen som en formalitet.

Besættelsen af jobbet har imidlertid været alt temmelig højspændt, og tyskeren har haft sved på panden i to hektiske uger før godkendelsen tirsdag.

Først på det tredje topmødes tredjedag om fordelingen af topposter i EU fandt de 28 stats- og regeringschefer - svimlende trætte - frem til Ursula von der Leyen i begyndelsen af juli.

Siden har det stået klart, at det politisk fragmenterede parlament efter EU-valget i maj ville blive en udfordring i jagten på et absolut flertal.

Den erfarne tyske politiker måtte kæmpe for hver en stemme via meget konkrete løfter til EU-Parlamentets forskellige politiske grupper for at kunne sikre sig posten.

Forinden havde parlamentarikerne debatteret med Ursula von der Leyen, der mødte op i EU-Parlamentet i Strasbourg med en tale, der kunne udlægges som en sidste appel om støtte.

Det var kulminationen på to meget travle uger, hvor tyskeren har holdt møder med alle hjørner af parlamentet, for at overbevise dem om at hun trods udtalt upopularitet i hjemlandet, er den rette EU's måske vigtigste job.

Hun tager over i EU-Kommissionen 1. november, når mandatet for den nuværende kommission med formand Jean-Claude Juncker i spidsen udløber.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.