Flere unge søger hjælp mod genopdragelsesrejser

Politiken har talt med en række aktører, der fortæller, at antallet af henvendelser om genopdragelse stiger.

Politiken har talt med en række aktører, der fortæller, at antallet af henvendelser om genopdragelse stiger.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil sætte ind over for problemet med unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejser til forældrenes hjemlande. Foto: Bax Lindhardt/arkiv/Ritzau Scanpix
Rådgivningsgruppen Etnisk Ung oplever ifølge Politiken en stigning i antallet af henvendelser fra unge, der frygter at blive sendt på genopdragelsesrejser til forældrene hjemland.Etnisk Ung, der arbejder for at mindske æresrelaterede konflikter, er 56 gange i de første fem måneder af 2018 blevet kontaktet af unge, der gerne ville have rådgivning.- Vi har igennem de seneste tre-fire år set en stadig stigning i unge, der ringer, fordi de frygter eller er bange for, at de skal afsted på en genopdragelsesrejse, siger Anita Johnson, direktør for RED-Safehouse, til Ritzau.- Jeg tror ikke, at der er flere, der kommer afsted. Men jeg tror, at den fokus, der har været på det politisk og i medierne, har gjort, at flere unge nu ved, at der er hjælp at hente.
RED-Safehouse er en institution, der driver hemmelige opholdssteder for unge, der flygter fra problemer som æresrelateret vold eller tvangsægteskab.Ifølge Politiken oplever de rådgivningshold, der hjælper læger og lærere med at løse konflikter, også et stigende antal henvendelser.Problemet med genopdragelsesrejser har fået mere fokus de seneste år. Der er også politiske forslag om at gøre det strafbart at sende børn og unge afsted mod deres vilje.Anita Johnson mener dog ikke, at straf er vejen frem.- Der skal stadig være masser af tilbud til de unge. Både til dem der frygter at komme afsted, og dem der allerede sidder i udlandet.- Og så tænker jeg, at der mangler tilbud til familierne. For hvorfor er det, at de griber til så ultimativ en form for social kontrol? Ifølge Anita Johnson og forsker ved Oslo Metropolitan University Halima El Abassi mangler der viden på området.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreger, at hun tager problemet meget alvorligt.- Det er uacceptabelt, når forældre sender unge mennesker på genopdragelsesrejser. Derfor skylder vi også de unge, at vi sætter hårdt ind over for deres familier, siger hun og fortsætter omkring mulighederne for at skabe mere viden om problemet:- Det vil jeg slet ikke afvise. Viden på det her område er ekstremt vigtigt, siger Støjberg til Politiken./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.