Flere åbningsdage og god sommer sikrer Tivoli rekordresultat

Tivoli havde 4,85 millioner besøgende i 2018. Satsning på at have åbent hele året fortsætter.

Tivoli havde 4,85 millioner besøgende i 2018. Satsning på at have åbent hele året fortsætter.
Tivoli fik det bedste resultat i virksomhedens historie med et overskud på 94,2 millioner kroner. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Der gik 4,85 millioner gæster gennem tælleapparaterne i Tivoli i 2018. Flere åbningsdage gennem året og det gode sommervejr trak flere gæster i forlystelseshaven. Det viser Tivolis årsregnskab, der er offentliggjort fredag.
Det er knap en halv million flere gæster end i 2017, hvor vejret omvendt var præget af mange regndage. Tivolis omsætning steg sidste år med 13 procent til 1058,8 millioner kroner. Ud over flere gæster i forlystelseshaven skyldes fremgangen en god aktivitet i Tivoli Hjørnet, der har en stribe restauranter, og i salene, der byder på koncerter og teaterstykker. Tivolis overskud er vokset med 20 procent til 94,2 millioner kroner. Det er det bedste resultat i Tivolis historie, der strækker sig tilbage til 1843. - Det høje gæstetal, omsætningsudviklingen og det bedste resultat i Tivolis historie bekræfter, at Tivolis nuværende strategi om at være en helårsvirksomhed er lykkedes, siger administrerende direktør Lars Liebst i en kommentar til regnskabet. For 2019 venter Tivoli en omsætning på niveau med 2018. Vejret kan dog spille en stor rolle for antallet af besøgende i haven, understreger Tivoli. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.