Film med Sofie Gråbøl som 200 kilo tung mor får stor ære

Filmen "Harpiks", der har Sofie Gråbøl og Ghita Nørby på rollelisten, er udtaget til filmfestivalen i Toronto.

Filmen "Harpiks", der har Sofie Gråbøl og Ghita Nørby på rollelisten, er udtaget til filmfestivalen i Toronto.
Sofie Gråbøl spiller massivt overvægtig mor i filmatiseringen af Ane Riels roman "Harpiks". Foto: Stephane Mahe/Reuters

Når den prestigefyldte, årlige filmfestival i Toronto finder sted i september, får filmatiseringen af danske Ane Riels prisbelønnede roman "Harpiks" verdenspremiere.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

"Harpiks" handler om den enfoldige mand Jens, hans overvægtige kone Maria og deres teenagedatter Liv, der lever dybt inde i skoven et sted langt fra det omgivende samfund.

Jens og Maria har for mange år siden vendt ryggen til civilisationen af frygt for, at myndighederne ville tage deres datter fra dem.

Da Livs farmor pludselig dukker op, skal Liv opdage en helt ny verden, men hendes far vil gøre alt for at opretholde den trygge verden, han har skabt for den lille familie.

- Peter Plaugborg spiller Livs kærlige, men også desperate og livsfarlige far Jens, og Sofie Gråbøl er helt forandret i rollen som moderen Maria, der med sine 200 kilo er lænket til sin seng, lyder det i pressemeddelelsen.

- Ghita Nørby spiller farmoren, der vender op og ned på familiens isolerede paradis, og Amanda Collin spiller den sorgramt kvinde Roald, som får en nøglerolle i den lille families skæbne. I den absolutte hovedrolle som den kun 13-årige Liv er der blevet plads til det helt unge stortalent Vivelill Søgaard Holm.

Filmen er instrueret af den dansk-new zealandske Daniel Borgman og produceret af Zentropa og Adomeit Film.

"Harpiks" bliver vist for filmentusiaster, presse, købmænd og kritikere i festivalens programsektion "Contemporary World Cinema".

Det er 44. gang, at festivalen, der kaldes den mest prestigefyldte i Nordamerika, afholdes.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.