Festivalen Heartland afslører syv nye internationale navne

The Good, the Bad & the Queen, Charlotte Gainsbourg og countrylegenden Kris Kristoffersen gæster Heartland.

The Good, the Bad & the Queen, Charlotte Gainsbourg og countrylegenden Kris Kristoffersen gæster Heartland.
Den britisk-franske sangerinde Charlotte Gainsbourg skal gæste næste års Heartland. (Arkivfoto.) Foto: Dylan Martinez/Reuters
Musikprogrammet til den fynske festival Heartland begynder at tage form, og torsdag har festivalen afsløret syv nye navne.Gæsterne til festivalen, der finder sted ved Egeskov Slot næste sommer, kan blandt andet opleve Damon Albarn. Den britiske musiker er mest kendt fra Blur og Gorillaz, men til sommer kommer han med sin gruppe The Good, the Bad & the Queen.The Good, the Bad & the Queen udsendte for 11 år siden deres første album, men den er klar med nyt materiale, som vil kunne opleves på festivalen.
Foruden Albarns musikgruppe med alternativ rock kan man opleve den britisk-franske sangerinde Charlotte Gainsbourg. Siden sin debut i 1984 har hun arbejdet med et hav af store musikere, men også været skuespiller.Blandt modtog hun i 2009 en pris som bedste skuespillerinde ved filmfestivalen i Cannes for Lars von Trier-filmen "Antichrist".På programmet er også rockbandet Elbow og countrylegenden Kris Kristofferson & The Strangers, postpunk-pionererne Interpol, jazzsaxofonisten Kamasi Washington og Detroit-rapperen Danny Brown. Med de syv nye navne er der indtil videre 14 navne på programmet. Tidligere er det kommet frem, at hovednavne som Solange og The Smashing Pumpkins kan opleves.I de kommende måneder vil Heartland afsløre nye navne.Festivalen finder sted fra torsdag den 30. maj til lørdag den 1. juni næste år ved Egeskov Slot. Billetterne koster 1950 kroner plus et gebyr./ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.