EU: BMW og VW samarbejdede om at bremse miljøvenlige biler

Forbrugere kan være blevet snydt for den bedst mulige teknologi til at reducere gasser fra biler, mener EU.

Konkurrence er en god ting, set fra EU-kommissær Margrethe Vestagers stol i Bruxelles. Fordækte forsøg på at forhindre konkurrence går ikke.

I et brev fredag til BMW, Daimler og VW skriver kommissæren, at EU-Kommissionen foreløbigt er nået frem til, at de tre virksomheder har handlet i strid med reglerne.

Det er sket ved, at de hemmeligt har samarbejdet om at bremse konkurrencen på udvikling af teknologi, der kunne gøre diesel- og benzinbiler mere miljøvenlige.

- Virksomheder kan samarbejde på mange måder om at forbedre kvaliteten af produkter. Men EU's konkurrenceregler tillader ikke, at man i hemmelighed indgår aftaler om præcis det modsatte, siger Vestager i en meddelelse.

Resultatet kan ifølge kommissionen have været, at forbrugerne er blevet snydt for den bedst mulige teknologi til reducering af miljøskadelige gasser.

Det har stået på i perioden fra 2006 til 2014.

Sagen handler ikke om eventuelle brud på miljølove. Den handler udelukkende om regler for konkurrence.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.