Erdogans kandidat erkender nederlag ved omvalg i Istanbul

Søndagens borgmestervalg i den tyrkiske storby ses som et stort nederlag for præsident Recep Tayyip Erdogan.

Søndagens borgmestervalg i den tyrkiske storby ses som et stort nederlag for præsident Recep Tayyip Erdogan.
AKP's borgmesterkandidat Binali Yildirim erkender søndag nederlaget til Ekrem Imamoglu ved omvalget om borgmesterposten i den tyrkiske storby Istanbul. Foto: Kemal Aslan/Reuters

Binali Yildirim erkender søndag aften nederlaget til modkandidaten, Ekrem Imamoglu, ved omvalget til borgmesterposten i den tyrkiske storby Istanbul.

Yildirim repræsenterede præsident Recep Tayyip Erdogans parti, AKP, ved lokalvalget i byen, der er hjem for omkring en femtedel af Tyrkiets befolkning.

Foreløbige optællinger viser ifølge det tyrkiske statsmedie Anadolu, at oppositionens kandidat, Imamoglu, stod til at få 53,69 procent af stemmerne, da mere end 95 procent af stemmesedlerne var talt op.

- Som de foreløbige resultater er lige nu, så fører min rival, Ekrem Imamoglu, kapløbet. Jeg lykønsker ham og ønsker ham held og lykke, siger Binali Yildirim ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yildirim mener, at borgmestervalget i Istanbul er et bevis på, at det tyrkiske demokrati fungerer perfekt.

Samtidig glæder den nye borgmester sig over udsigten til at stå i spidsen for Tyrkiets største by.

Imamoglu kalder søndagens sejr for "en ny begyndelse" for Tyrkiet.

- Det er ikke en enkelt gruppe eller et enkelt parti, men hele Istanbul og Tyrkiet, der har vundet dette valg, siger han ifølge AFP.

Han siger samtidig, at han er klar til et "harmonisk samarbejde" med præsident Erdogan.

Ved det første borgmestervalg den 31. marts mistede Erdogans regeringsparti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), magten i Istanbul.

I stedet vandt Ekrem Imamoglu fra partiet CHP en snæver sejr.

Efterfølgende klagede Erdogans parti over det uventede resultat. Partiets ledelse påstod, at uregelmæssigheder ved valget påvirkede resultatet og var baggrund for et sjældent nederlag til Erdogans parti.

Efter mange indsigelser fra AKP annullerede valgkommissionen Istanbul-valget. Det blev af oppositionen kaldt et "kup" mod demokratiet.

Lige som Binali Yildirim har præsident Erdogan dog nu tilsyneladende også opgivet håbet om at bevare AKP's greb om magten i Istanbul.

- Jeg lykønsker Ekrem Imamoglu, der har vundet ifølge uofficielle resultater, skriver Erdogan på Twitter.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.