Engell: Vinder S valget skal rød blok give indrømmelser

Udfordringerne i rød blok vokser dag for dag, vurderer Hans Engell. Flere partier har stillet krav til S.

Udfordringerne i rød blok vokser dag for dag, vurderer Hans Engell. Flere partier har stillet krav til S.
Socialdemokratiet fremlagde mandag partiets økonomiske 2025-plan. Den har mødt kritik af støttepartier, og S-formand Mette Frederiksen står med vanskeligheder, hvis hun vinder valget, vurderer kommentator. (Arkiv.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er store interne uenigheder i rød blok, og Socialdemokratiet står over for meget vanskelige og tunge forhandlinger, hvis der er rødt flertal efter valget 5. juni.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- Medmindre nogen af partierne i rød blok virkelig er klar til at give store indrømmelser og gå fra, hvad de har sagt, så kan Mette Frederiksen ikke danne regering, siger han.

De øvrige partier i rød blok er i Jyllands-Posten ude med riven efter Socialdemokratiet, efter at partiet mandag fremlagde partiets økonomiske plan.

Alternativet og De Radikale kræver klarere svar i forhold til klimaet, mens SF savner penge til børneområdet.

Hans Engell fremhæver udlændingepolitikken og den økonomiske politik, som de største knaster i blokken.

Han nævner, at afstanden mellem De Radikale og Enhedslisten i den økonomiske politik nærmest er større end afstanden internt i blå blok.

Til finanslovsforhandlingerne sidst på året vil udfordringerne blive meget store, hvis rød blok vinder, vurderer Engell. Han fortæller, at der er tradition for, at den første finanslov bæres igennem af regeringen samt støttepartier.

- Mette Frederiksen skal sikre sig, at det parlamentariske flertal vil bære en finanslov igennem. Det bliver en kæmpe udfordring. Dag for dag bliver udfordringen større, fordi kravene bliver større, siger han.

Mette Frederiksen har meldt ud, at hun ønsker en ren S-regering. Dermed venter ingen ministerbiler til SF og De Radikale, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.

- Deres bekymring er, at hvis de først har hjulpet Mette Frederiksen op på sadlen og afsted ind i Statsministeriet, at hun så starter et samarbejde med de blå partier, siger Hans Engell.

SF har stillet krav om, at den første finanslov, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, fjerner kontanthjælpsloftet og indfører minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Sker det ikke, stemmer partiet ikke for.

De Radikale har meldt ud, at partiet efter valget ikke kan støtte en regering, der ikke vil lempe den hårde linje i udlændingepolitikken.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.