Ekspert: Royal Run er nær perfekt branding for kongehuset

Over 82.000 var tilmeldt mandagens motionsløb, hvor kongefamilien løb med. Det styrker kongehusets brand.

Over 82.000 var tilmeldt mandagens motionsløb, hvor kongefamilien løb med. Det styrker kongehusets brand.
Kronprins Frederik måtte på grund af et diskusprolaps gå på den korte one mile-rute (cirka 1,6 kilometer), da han mandag deltog i Royal Run. Hele kronprinsfamilien var mandag med - både kronprinsesse Mary og parrets fire børn løb således. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Motionsløbet Royal Run, som anden pinsedag har fået tusindvis af danskere til at trække i løbetøjet, er nær det perfekte branding-event for kongehuset.

Det mener kommunikationsekspert Henrik Byager om løbeeventet, der mandag afholdes i København, Aarhus, Aalborg og på Bornholm.

- Det er noget nær det perfekte branding-event for kongehuset. Det spiller på alle de parametre, man kan ønske sig. For det første er det et event, som finder sted over hele landet - og ikke bare i København.

- For det andet er det noget, som folk kan deltage i. Det er ikke noget, hvor man bare kigger på, at nogen kongelige gør noget. En tredje ting er, at den kongelige familie selv er på gaden. Det giver en enorm tilgængelighed, jordnærhed og fællesskabsfølelse, siger han.

Henrik Byager mener, at det har sin styrke, at begivenheden skiller sig ud fra de sædvanlige kongelige begivenheder.

- Det her en type event, som vi ikke har set før. Der en tendens til, at meget af det omkring de kongelige er meget stift og ceremonielt. Det har også sin styrke, fordi det minder os om, hvilken historie de repræsenterer.

- Men det her er helt anderledes tilgængeligt og åbent for os alle sammen, siger kommunikationseksperten.

82.028 havde tilmeldt sig mandagens løb, og det var flere end sidste år, hvor det blev afholdt for første gang. Her blev det arrangeret i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Og mandag har kronprinsen afsløret, at der arbejdes på, at løbet også afholdes igen i 2020.

Til Royal Run kan man enten løbe ti eller fem kilometer eller one mile (cirka 1,6 kilometer).

Det var meningen, at kronprinsen - ligesom sidste år - skulle deltage på ti kilometerdistancen. Men det har en mindre diskusprolaps sat en stopper for.

Kronprinsen har dog stadig deltaget i løbet. Eksempelvis gik han one mile-ruten i Aarhus.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.