Efter 24 års fremgang: Danskernes levealder står stille

En influenzaepidemi i 2018 kan være årsagen til, at danskernes gennemsnitlige levealder stod stille sidste år.

En influenzaepidemi i 2018 kan være årsagen til, at danskernes gennemsnitlige levealder stod stille sidste år.
I gennemsnit bliver danske mænd 79 år gamle, mens det for kvinder er 82,9 år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
For første gang siden 1994 er hverken mænd eller kvinders middellevetid steget. Den er dermed fortsat 79 år for mænd og 82,9 år for kvinder. Det oplyser Danmarks Statistik.Årsagen til stilstanden det seneste år kan muligvis forklares med, at Danmark i foråret 2018 var ramt af en influenzaepidemi. Det var af en influenzatype, der ikke var omfattet de tilbudte vacciner.
- Det kan være med til at forklare den stagnerende udvikling i middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer, skriver Danmarks Statistik. Siden starten af 1990'erne er levealderen for mænd i gennemsnit steget med 0,25 år hvert år. For kvinder er det 0,19 år. Ifølge seniorøkonom Mads Moeberg fra Danica Pension er det for tidligt at konkludere, at kurven er knækket. - Det er en smule overraskende, at middellevetiden ikke er steget. - Men 2018 var også et specielt år med en influenzaepidemi, og så kan den meget varme sommer også have spillet ind. - Hvis man kigger i et længere perspektiv, så er levetiden steget gennem en lang årrække, og vi kan forvente at leve længere, end vi kunne tidligere, siger Mads Moeberg.Ifølge Danmarks Statistik vil 69 procent af de nyfødte piger og 57 procent af drengene opnå at blive 80 år. Samtidig vil 31 procent af pigerne kunne fejre 90-års fødselsdag, mens det for drengene er 19 procent. Det er dog under forudsætning af, at det nuværende mønster for dødelighed ikke ændrer sig. Middellevetid er nemlig det gennemsnitlige antal år, som en person født i dag har udsigt til at leve i.Dødeligheden i befolkningen er dog faldet gennem mange år, og hvis det fortsætter, forventes både nyfødte drenge og piger at leve væsentligt længere end 79 år og 82,9 år, skriver Danmarks Statistik. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.