Easyjet øger overskuddet og gør klar til brexit

Det britiske lavprisselskab Easyjet har forberedt sig på brexit og har nu baser i Østrig og Schweiz.

Det britiske lavprisselskab Easyjet har forberedt sig på brexit og har nu baser i Østrig og Schweiz.
Easyjet fik et overskud på 3,7 milliarder kroner sidste år, hvor antallet af passagerer nåede 88,5 millioner. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Flere passagerer på flyene har trukket resultaterne i vejret hos det britiske lavprisselskab Easyjet. Easyjet kommer ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 3,7 milliarder kroner. Det er en fremgang på næsten en halv milliard kroner. I løbet af det seneste år, der løb frem til slutningen af september, har selskabet haft 88,5 millioner passager om bord på sine fly. Det er en fremgang på 8,3 millioner på et år. Omsætningen er steget med omkring 16 procent til 49 milliarder kroner. Det dækker blandt andet over, at Easyjet har åbnet nye ruter.
Samtidig er omsætningen steget, efter at Easyjet sidste år købte en del af konkursboet fra det krakkede Air Berlin, da det overtog det tyske selskabs aktiviteter i lufthavnen Berlin Tegel. Easyjet har på det seneste gjort sin forretning klar til tiden efter Storbritanniens farvel til EU. Selskabet forventer, at der lander en endelig aftale, så der fortsat kan flyves til og fra Storbritannien.- Både EU og Storbritannien har sagt, at målet er at bibeholde flyvninger mellem EU og Storbritannien uanset udfaldet af brexitforhandlingerne.- Det giver Easyjet tro på, at flyvningerne vil fortsætte, skriver selskabet i regnskabet. Men for at være på den sikre side har Easyjet etableret baser i Østrig og Schweiz, så det ikke er forhindret i at flyve i Europa efter brexit. Easyjet mangler dog at leve op til et krav om, at størstedelen af selskabets aktier skal være ejet af aktionærer i EU. I øjeblikket er den andel kun på 47 procent. Selskabet forventer at være over 50 procent, når Storbritannien forlader EU. Easyjet fortæller, at usikkerhed om brexit indtil videre ikke ser ud til at have ramt passagernes rejselyst. Halvdelen af Easyjets billetter for det næste halve år er allerede bestilt. /ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.