DSB lukker billetautomater til nytår for at undgå hærværk

Billetautomaterne har tidligere været udsat for hærværk. Derfor lukker DSB udendørs automater rundt i landet.

Billetautomaterne har tidligere været udsat for hærværk. Derfor lukker DSB udendørs automater rundt i landet.
Igen i år lukker DSB alle udendørs billetautomater omkring nytårsaften. Det sker for at undgå hærværk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Når nytåret nærmer sig, lukker DSB de billetautomater, der står udenfor, for at undgå hærværk.Lukningen af automaterne begynder dagen før dagen, søndag 30. december, og automaterne kan bruges igen fra om morgenen tirsdag 1. januar.Ifølge DSB er årsagen, at 47 automater i 2007-2008 blev ødelagt over hele landet på grund af fyrværkeri.
Det koster 250.000 kroner at erstatte en billetautomat, og derfor har man siden dengang valgt at lukke automater omkring nytår.- Ud over at det selvfølgelig er dyrt og besværligt, har det også betydet, at kunderne i en længere periode efterfølgende skulle spejde forgæves efter en billetautomat.- Det her er den bedste måde at gøre det på, og vi har nu gjort det i 11 år, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov.Der er fortsat mulighed for at benytte de indendørs billetautomater, Rejsekort eller DSB's app, hvor man kan købe billetter og klippekort.Man kan også købe billetter på DSB.dk, i 7-Eleven på stationerne eller i Salg og Servicebutikkerne på Københavns Hovedbanegård, Odense Banegård eller Aarhus Banegård.Desuden vil de lukkede automater være udstyret med skilte, der informerer om alternative muligheder for at købe billet.- Der er stadig mange muligheder for at få en billet, og det er simpelthen for at minimere de gener, vi har haft tidligere. Men i virkeligheden også for at sikre, at kunderne kommer godt ind i det nye år, siger Tony Bispeskov.I Københavnsområdet kører langt de fleste kunder på periodekort eller Rejsekort, og her, oplyser DSB, er det ligeledes muligt at købe billetter på appen "DOT Mobilbilletter Hovedstaden" eller sms-tjenesten 1415./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.