Dommer afviser søgsmål mod Harvey Weinstein om sexchikane

Skuespillerinden Ashley Judd var en af de første kvinder til at beskylde Weinstein for upassende opførsel.

Skuespillerinden Ashley Judd var en af de første kvinder til at beskylde Weinstein for upassende opførsel.
Ashley Judd var en af de første til at beskylde Harvey Weinstein for sexchikane. Han forsøgte angiveligt at spolere hendes karriere, fordi hun havde afvist hans tilnærmelser. (arkiv) Foto: Lucy Nicholson/Reuters
En dommer i Los Angeles har afvist et søgsmål mod den 66-årige filmproducent Harvey Weinstein om seksuel chikane. Det skriver Reuters natten til torsdag dansk tid. Anklagen var fremsat af skuespillerinden Ashley Judd. Dommer Philip Gutierrez siger dog, at Judd kan gå videre i retssystemet med sin påstand om, at den tidligere Hollywood-producent har vanæret hende og forsøgt at spolere hendes karriere.
Han understreger desuden, at han ikke har forholdt sig til, om Judd blev sexchikaneret af Weinstein. Den nu 50-årige Judd hævder, at hun under et møde på et hotelværelse i 1997 om mulige filmroller afviste seksuelle tilnærmelser fra Weinstein. Året efter, påstår hun, omtalte Weinstein hende over for "Lord of the Rings"-instruktøren Peter Jackson som "et mareridt" at arbejde sammen med. Peter Jackson bekræftede i slutningen af 2017, at Weinstein i 1990'erne havde forsøgt at tilsmudse flere af de skuespillerinder, som siden beskyldte ham for upassende opførsel. Judd var en af de første kvinder, som i efteråret 2017 stod frem og anklagede Weinstein for at opføre sig upassende med seksuelle tilnærmelser. Siden har snesevis af andre fremsat lignende anklager mod den tidligere så succesfulde Weinstein. Beskyldningerne blev starten på MeToo-bevægelsen og kampen for at komme overgreb i filmverdenen og andre steder til livs. Ashley Judd har ifølge Reuters ikke kommenteret afvisningen af søgsmålet. Weinsteins advokat, Phyllis Kupferstein, udtaler i en erklæring, at "vi har hele tiden sagt, at denne beskyldning var grundløs". Harvey Weinstein skal i maj ved en domstol i New York forsvare sig mod flere anklager, deriblandt voldtægt, som involverer to andre kvinder. /ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.