Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

DMI advarer om slud og frost og tåge i weekenden

Weekenden kommer i den grad til at stå i efterårets tegn med regn, blæst og skyer, lyder det fra DMI.

Weekenden kommer i den grad til at stå i efterårets tegn med regn, blæst og skyer, lyder det fra DMI.
I den nord- og vestlige del af Jylland kommer der fredag mange skyer og især først på dagen regn flere steder. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efteråret har godt fat i landet, og også i weekenden bliver der brug for lune huer.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen tidligt fredag morgen.

- Det starter skyet flere steder med regn i den nordvestlige del af Jylland. Men ellers bliver der efterhånden tørt i resten af landet med lidt eller nogen sol, siger han.

Fredag bliver en dag med forholdsvis aftagende vind. Det giver en svag til jævn vind fra forskellige retninger og temperaturer omkring otte-ti grader - lidt køligere i Nordjylland.

- Når vi kommer ud på aftenen og natten, får Jylland og Fyn tåge flere steder, og det vil fortsat regne i den nordvestlige del af Jylland i perioder, siger Klaus Larsen.

I løbet af natten til lørdag dukker der et nyt regnvejr op. Dog er det kun bornholmerne, der i første omgang står for skud.

Vinden aftager i løbet af natten, og temperaturerne falder til tæt på frysepunktet især i den vestlige del af landet.

- Måske kommer der frost flere steder i vest, mens temperaturerne i øst holder sig på mellem to og fem grader, siger meteorologen.

Lørdag begynder regnvejret over Bornholm at brede sig og nå dele af Sjælland. Imens holder det tørt i Jylland, hvor der sandsynligvis også kommer lidt sol i løbet af dagen.

- Lørdag får vi stort set ens temperaturer over hele landet på fem-otte grader. Lunt bliver det altså ikke, siger meteorologen.

- Om natten vil der stadig være noget regnvejr og måske lidt slud i den østlige del af landet. I den vestlige del kommer der nok nogle byger, tilføjer han.

Natten til søndag daler temperaturerne og når igen ned omkring frysepunktet - særligt i Jylland bliver det koldt.

- Søndag begynder landet at få nogenlunde ens vejr, da regnvejret over de østlige egne endelig er trukket væk. Hele landet får en smule sol, men der kan også komme enkelte byger, siger Klaus Larsen.

Dagtemperaturerne søndag kommer til at ligge på syv-otte grader.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.