Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Dansk valgobservatør i Hongkong: Få politibiler i gaderne

Søndag er der lokalvalg i Hongkong. Det forløber roligt, fortæller Niko Grünfeld, der er valgobservatør.

Søndag er der lokalvalg i Hongkong. Det forløber roligt, fortæller Niko Grünfeld, der er valgobservatør.
En rekordhøj valgdeltagelse ved lokalvalget i Hongkong søndag. Foto: Marko Djurica/Reuters

Søndag er der lokalvalg i Hongkong, og det går rimelig fredeligt for sig.

I hvert fald de steder, hvor den danske lokalpolitiker Niko Grünfeld (Å), der er frivillig international valgobservatør ved valget, har været.

- Der har været opfordring til, at der skal være ro i gaderne, så folk kan få lov at stemme - og det virker til, at alt foregår rimelig fornuftigt. Desuden kører der utrolig få ambulancer og politibiler rundt i gaderne.

- Jeg har talt med en del lokale, og de er positivt overraskede over, hvor høj valgdeltagelsen er - og alle forsøger at få deres stemme ind i folden, siger han.

Niko Grünfeld, der er medlem af Københavns Borgerepræsentation og tidligere kulturborgmester, er i Hongkong som international valgobservatør inviteret af en række civile organisationer herunder gruppen "Fight for freedom - Stand with Hongkong".

Der er inviteret cirka 20 personer fra blandt andet USA, Japan, Malaysia og en række europæiske lande.

Det er uden aftale med regeringen, og derfor har de heller ikke fået lov at komme ind på nogen valgsteder endnu.

- Vi vil rigtig gerne ind og se, hvordan det foregår inde på valgstederne. Men da vi ikke har et officielt stempel fra regeringen, er det klart, at det er en udfordring.

- Men vi har fået lov at komme ind på et par enkelte valgsteder, når valgstederne er lukket - og vi forsøger at få adgang til endnu flere. Der ser dog ud til at foregå på rimelig demokratisk vis, siger han.

Hongkong har været præget af uro de seneste seks måneder, men op til valget er der blevet lagt en dæmper på sammenstødene mellem demonstranter og politiet.

Valgstederne åbnede klokken 07.30 søndag morgen lokal tid. Med seks timer tilbage at stemme i - klokken 16.30 lokal tid - havde 2,1 millioner borgere stemt ved valget, viser de seneste tal fra myndighederne ifølge Reuters

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.