Dansk tv-vært og sangerinde er gået fra hinanden

Tv-værten Christopher Læssø og sangerinden Katie Keller danner ikke længere par.

Tv-værten Christopher Læssø og sangerinden Katie Keller danner ikke længere par.
Christopher Læssø og sangerinden Katie Keller er ikke længere kærester. Foto: Laurent Emmanuel/Ritzau Scanpix

I tre år har den danske tv-vært og skuespiller Christopher Læssø og sangerinden Katie Keller dannet par, men nu er de gået fra hinanden.

Det bekræfter Christopher Læssø over for Ritzau.

Det er kun få uger siden, parret valgte at bryde med hinanden.

- Vi var to forskellige steder i livet, fortæller Christopher Læssø, der fra torsdag er aktuel i filmen "De Frivillige".

- Hun (Katie Keller, red.) er flyttet til Los Angeles for at prøve at skabe sig en karriere, og jeg vil ikke være det anker, der hiver en kvinde fra hendes drøm, fordi jeg selv lever et småborgerligt liv i Danmark, siger skuespilleren, der er far til datteren Olivia på otte år.

Da Christopher Læssø sidste år var i Los Angeles i forbindelse med oscaruddelingen, hvor han sammen med resten af holdet bag filmen "The Square" havde mulighed for at hive en af de prestigefyldte statuetter hjem, fik han en smagsprøve på livet i Hollywood.

- Jeg kan slet ikke se mig selv som sådan en Hollywood-skuespiller, der rejser rundt fra den ene produktion til den anden. Det er et ret ensomt liv. Når først lyset er slukket, skal man bare hjem, og der vil jeg gerne hjem til min datter, siger han.

Christopher Læssø var i en årrække vært på "Danmark har talent", mens Katie Keller er kendt for sange som "Eller Ik" og "Erstatning".

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.