Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Dansk reggae-stjerne arbejder på sin sidste plade

Om et år er det slut med ny musik fra Wafande, der søger nye udfordringer. Det skriver han på Instagram.

Om et år er det slut med ny musik fra Wafande, der søger nye udfordringer. Det skriver han på Instagram.
Den danske reggae-stjerne Wafande Jolivel Zahor udgiver sin sidste plade i sommeren 2020. (arkivfoto) Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi er vant til smil, sang og glade rytmer, når den danske reggae-stjerne Wafande indtager scenen med sange som "Gi' mig et smil" og "Uartig".

Men snart udkommer det sidste stykke musik fra hitmagerens hånd. Det skriver Wafande mandag i et opslag på Instagram.

- Jeg er i gang med noget musik for tiden, som er mine sidste ord til jer. Det er med den dybeste taknemmelighed og bedste følelse i kroppen, at jeg nu siger farvel.

- Jeg har valgt at stoppe min karriere, som I kender mig, og finde nye udfordringer, skriver han.

Musikeren oplyser, at han udgiver sin sidste plade i sommeren 2020 og samtidig drager på en sidste turné.

Wafande brød for alvor igennem lydmuren, da han udgav det glade nummer "Gi' mig et smil" i 2011. Siden blev succesen fulgt op med flere dansksprogede sange fra Christiania-sangerens hånd.

I 2016 udsendte Wafande i samarbejde med sin ven og producer Nuplex et engelsksproget album under kunstnernavnet Black Dylan.

Wafande er også kendt for sin optræden som coach i familieprogrammet "Voice Junior", hvor unge sangtalenter dyster om at blive Danmarks dygtigste børnesanger.

Hvorvidt sangeren er helt færdig med musik, melder opslaget ikke noget om.

- Jeg vil fortsat forsøge at inspirere folk omkring mig, og jeg vil for altid dele ud af den gode karma, skriver Wafande.

Se hele musikerens opslag her: https://www.instagram.com/p/B1D8miVgcah/?utm_source=ig_web_copy_link

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.