Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Dansk rapgruppe får moshpit-hungrende unge til at nyde et ømt øjeblik

Duoen Benal har flere hits på samvittigheden, men selv holder sangeren Benjamin Hav meget af "Uh Babe".

Duoen Benal har flere hits på samvittigheden, men selv holder sangeren Benjamin Hav meget af "Uh Babe".
Benjamin Hav fra Benal er glad for sangen "Uh Babe". Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra scenekanten udspiller der sig et helt særligt syn, når Benjamin Hav, der rapper i gruppen Benal, slår tonerne an til et af deres største hits.

Det er nemlig et nummer, der tvinger følelserne frem, når publikum tror, at de skal danse vildt.

Hvilken sang er jeres bedste?

- Det er svært at rangere, men vores nummer "Uh Babe" har rodfæstet sig lidt hos nogle folk og var jo nok med til at gøre, at vi vandt P3 Guld-prisen. Sangen betyder noget i forhold til den rejse, vi har været på og følelsen af, at der er flere folk, der er kommet ind i rummet.

Hvor kom inspirationen til sangen fra?

- Jeg hørte en Drake-sang, der hedder "With You", og så skrev jeg sangen over instrumentalen til det nummer. Det er sådan, vi har lavet mange af numrene i Benal. Så tager jeg den rå stemme og sender til Albert, produceren, og så har han valgt at lave den musik, der så er blevet udgivet.

- Sangen handler om kærlighed, forliste drømme og vemod.

Er der en linje i teksten, du er særligt glad for?

- Jeg kan godt lide omkvædet: "Der er noget her, der sætter mig fri, jeg vil danse med dig".

- Jeg kan godt lide at danse med folk, hvis de altså slapper af i det og ikke bliver ironiske. Der er ikke noget værre end ironisk dans.

Hvordan er den at spille live?

- Det er super fedt. Vi spiller den tit i slutningen af settet, og den er sådan en blanding af at være meget skrøbelig, men samtidig er det også en sang, hvor folk laver moshpits.

- Der er et stykke i sangen, hvor folk ofte danner store moshpits, og så tror de, at nu går det amok, men så bryder sangen ned, og så bliver det meget skrøbeligt.

- Det er sjovt hver gang. Så står man og kigger ned på de der androgyne drenge i bar overkrop, der tror, at de skal lave moshpits, men i stedet får de et meget ømt øjeblik, og så kommer sangen tilbage igen, og så får de lov at lave dem.

Hvad har den betydet for jeres karriere?

- Den gav os ligesom et løft, da vi spillede den til P3 Guld. Den har betydet, at der er kommet mange flere mennesker over til den mælkekasse, vi står på.

- Det lyder lidt grimt, men det er gamet, jeg er i, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det betyder noget for mig, at der er en stor pulje af folk, og at jeg kan se i deres øjne, at musikken giver mening. "Uh Babe" er en sang, der gør en forskel for nogle folk emotionelt, og andelen af de folk bliver større.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.