Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Dansk popikon overrasker og springer ud som krimiforfatter

Den danske sangerinde Anne Linnet udgiver til november en krimi under titlen "Fucked".

Den danske sangerinde Anne Linnet udgiver til november en krimi under titlen "Fucked".
Sangerinden Anne Linnet kan snart skrive krimiforfatter på CV'et. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vi kender hende fra sange som "Barndommens Gade", "Smuk og dejlig" og "Glor på vinduer".

Men til november bliver de fine sangtekster skiftet ud med ord om drabelige detaljer og misbrugsmiljøer, når Anne Linnet springer ud som krimiforfatter.

Det skriver Peoples Press i en pressemeddelelse.

Krimien, der har navnet "Fucked", handler om makkerparret Nynne Quist og Fanny Salomon, der kommer på arbejde, da en ung kvinde bliver fundet død omkring Helsingør.

- Nynne Quist fra drabsafdelingen i København sættes på sagen, og hun finder hurtigt frem til et nærliggende boligkompleks, hvor der natten inden har været fest. Her møder hun et miljø, der emmer af steroider og præstationsfremmende stoffer, og da hun har set nærmere på stedet, er hun ikke i tvivl: Det er her, pigen er blevet dræbt.

- Men hun er kun lige nået tilbage til Politigården og i færd med at gennemgå de fundne spor med makkeren Fanny Salomon, da der indløber en melding: Et nyt lig er fundet i samme område i Helsingør, lyder det om handlingen i pressemeddelelsen.

Det er langt fra Anne Linnets debut som forfatter. Hun har tidligere udgivet digtsamlingen "Glimt" samt de to erindringsbøger "Hvor kommer drømmene fra" og "Testamentet".

Bogen "Fucked" bliver udgivet den 7. november.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.