Dansk oscarhåb er et skridt nærmere afgørende nominering

"Den Skyldige" er nu blandt de sidste ni bud på en finalist i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

"Den Skyldige" er nu blandt de sidste ni bud på en finalist i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.
I den altoverskyggende hovedrolle i filmen "Den Skyldige" ses Jakob Cedergren som politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en bortført kvinde. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Håbet om en dansk oscarnominering lever endnu. Det står klart, efter at det prestigefyldte shows såkaldte shortlists er blevet offentliggjort sent mandag aften dansk tid.På listen over de film, der er blandt favoritterne til at blive endeligt nomineret til en statuette, finder man i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film "Den Skyldige".Gustav Möllers thriller med Jacob Cedergren i hovedrollen fik fantastiske anmeldelser i USA ved premieren på Sundance Film Festival i januar og har vundet flere internationale priser.Filmen er svenske Gustav Möllers spillefilmsdebut. Den foregår i realtid en nat på en dansk alarmcentral.
I den altoverskyggende hovedrolle ses Jakob Cedergren som politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en bortført kvinde.Det er nu op til oscarkomitéen for ikke-engelsksprogede film at vurdere de tilbageværende ni kandidater i kategorien.Den 22. januar udvælges de fem film, som får en oscarnominering. Den endelige vinder af prisen afsløres ved det store show den 24. februar 2019.I samme kategori var den svenske "Gräns" også spået en stor chance. Den er dansk koproduceret, ligesom at en stor del af holdet bag filmen er dansk."Gräns" klarede dog ikke mandagens cut i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film. Til gengæld er den videre i kategorien bedste makeup og hår.I dokumentarkategorien er den danske "The Distant Barking of Dogs" af Simon Lereng Wilmont gået videre og er nu blandt de 15 sidste kandidater i kategorien.Historien om Oleg og hans bedstemor i en østukrainsk krigszone har rørt festivalpublikummer i hele verden. Siden verdenspremieren på International Documentary Film Festival Amsterdam (IDFA) sidste år har filmen indkasseret 25 festivalpriser./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.